Kritik: Der er fortsat problemer med anklagemyndigheden i køre- hviletidssager, påpeger Dansk Transport & Logistik.

Dansk Transport & Logistik er ikke tilfreds med den linje, som anklagemyndigheder i landet lægger for dagen i køre- hviletidssager. DTL mener, at der på trods af gode intentioner om lempelser fra Justitsministeriets side er en tendens i systemet til kun at fokusere på principper frem for realiteter og hensynet til dem, der er i klemme.

- Vi oplever gang på gang sager, der ikke er forberedt ordentligt af anklagemyndigheden, eller sager, hvor anklagemyndigheden er præget af principrytteri i stedet for at se på, om sagen ud fra almindelige rimelighedsbetragtninger er sund fornuft. Det er spild af systemets og transportvirksomhedernes dyrebare tid, siger videcirektør i DTL, Morten Lindbo.

Han peger endvidere på, at sagerne er psykisk belastende for såvel chauffører som vognmænd i de 1-1½ år en sag verserer.

DTL har blandt andet oplevet, at anklagemyndigheden har sendt en anklager, der erkendte ikke at have kendskab til reglerne om køre- hviletid, og hvor sagen så blev udsat gang på gang.

Morten Lindbo efterlyser en adfærdsændring hos politiet og anklagemyndighederne:

- Man skulle jo mene, at Justitsministeriet med det nye oplæg til lempelser på køre- hviletidsområdet havde lagt en linje for at være mere seriøs og lade bagateller være bagateller. Men når det kommer til, hvad der fører til en sag mod en transportvirksomhed, er der tilsyneladende endnu ikke sket en adfærdsændring hos anklagerne. Fornuften viger for ofte for principrytteri.

Seneste sag er om en vognmand, der to måneder efter ikrafttrædelsen af nye køre- hviletidsregler kom til at opdele sine pauser mellem to daglige køretider efter de gamle regler. Men fordi reglerne af EU den 11. april 2007 var ændret til en anden opdeling af pauserne inden for samme tidsrum, så gav den digitale fartskriver i bilen ikke den normale alarm. Den nye digitale fartskriver registrerer nemlig kun efter de gamle regler. Vognmanden erkendte på forhånd sin overtrædelse af de nye regler – og stod dermed til en bøde – men blev ikke desto mindre mødt med en påstand fra anklagemyndigheden om en betinget frakendelse af kørekortet for at have tilsidesat væsentlige hensynet til færdselssikkerheden.

DTL hjalp vognmanden med at indbringe sagen for byretten i Køge, og her gav retten vognmanden medhold i påstanden om, at en betinget frakendelse af førerretten var helt ude af proportion med den begåede forseelse. En bøde var tilstrækkelig, mente retten.

- Retten lagde vægt på, at vognmanden ikke har haft nogen økonomisk gevinst ud af at have overtrådt reglerne. Og da retten også fandt, at vognmanden samlet set havde holdt de ”lovmæssige” pauser, blev han frifundet for frakendelsen, siger Morten Lindbo.

Dommen er blevet anket til landsretten af anklagemyndigheden, hvilket Lindbo står uforstående overfor:

- Med den fokus, der i øjeblikket er på politireformen og dens udmøntning, kan man passende spørge, om systemet prioriterer rigtigt i øjeblikket ved stædigt at forfølge vognmænd og chauffører på deres levebrød i disse sager, siger Morten Lindbo.