Uden omvej: Det ser nu ud til at de europæiske regeringer er klar til i højere grad at tage udfordringen med pirater i Aden-bugten alvorligt.

Pirater er langt fra nogle halv-eksotiske figurer, som er sluppet løs fra filmlærredet. Det er i dag velbevæbnede og velorganiserede kriminelle, som ikke viger tilbage for at bruge voldsomme metoder.

Det danske krigsskib ”Absalon” har som leder af en stående flådestyrke i Aden-bugten gjort en stor indsats, som ikke mindst danske redere sætter pris på. De ønsker nemlig ikke at sejle omvejen rundt om Afrika for at slippe for angrebene.

- Vi ønsker naturligvis ikke at komme i en situation, hvor pirater kan lukke for passagen gennem Aden-bugten, så man må sejle uden om Afrika. Uanset om det lader sig praktisere økonomisk eller ej, kan det internationale samfund ikke acceptere, at vores hovedfærdselsåre bliver blokeret af nogle kriminelle. For hvad bliver så det næste? spørger vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening.

- Men nu er FN da begyndt at reagere og der ser også ud til at være en vis substans i EU’s udmeldinger på dette felt. Så jeg kunne godt forestille mig, at der kommer flere flådestyrker dernede til hjælp for ”Absalon”, som yder en fin indsats og virkelig viser flaget. Men vi savner nogle af de andre søfartsnationer.

Problemet med piraterne er, at de tjener så meget i løsepenge, at de kan geninvestere dem i nye våben og bedre skibe.

- Og måske er der kriminelle fra andre kredse, som får øjnene op for, at her er der noget, som er værd at investere i. Derfor er det vigtigt at få det stoppet nu, fordi det på sigt bliver sværere at bekæmpe. Det internationale samfund må reagere hurtigt her, siger Jan Fritz Hansen.

Indtil videre er danske skibe kommet fint igennem. Især de store containerskibe er meget svære at overfalde, fordi de sejler så hurtigt og fordi der er så højt op ad skibssiden.

- Men da vi havde Danica White-sagen var det primært små skibe og coastere, der var målet. Nu har piraterne tilsyneladende fået mere appetit og har taget bulkskibe og noget større skibe. Jo bedre udstyr de får, jo større skibe kan de tage, påpeger Jan Fritz Hansen.

Danske skibe været forskånet for overfald siden Danica White.

- Også fordi vi har udvist rettidig omhu og sejlet så sikkert som muligt og holdt mod nord. Men nogen peger på, at løsningen på piratproblemet skal findes i land. Det siger selv Søværnet, selv om de fleste umiddelbart forestiller sig, at indsatsen skal ligge til søs. Vi må dog regne med, at en løsning til lands vil tage lang tid, så i mellemtiden må vi etablere nogle sikre korridorer, som kan overvåges så tæt, at der ikke længere er nogen forretning i det for piraterne, siger Jan Fritz Hansen, der håber, at trække tænderne ud af priaterne ved uskadeliggøre nogle af deres moderskibe.

Det er store summer, der er i spil. 20 millioner dollars har piraterne krævet for det ukrainske skib med kampvogne, som de netop har taget. For det beløb kan de købe meget isenkram – raketbatterier osv.

- Nu er dette nok en lidt speciel sag, men rederier bliver jo spurgt: ”Hvorfor holder I ikke op med at betale løsepengene”. Og rent logisk er det jo rigtigt. Men hvis man som reder oplever, at få taget skib og søfolk, så må man jo prioritere sin besætning og sit skib og lytte til, hvad rådgiverne siger. Bliver de fanget, må man se at få dem fri. Sådan er det. Så må man stoppe piraterne på anden måde, fastslår Jan Fritz Hansen.

I begyndelsen blev piratangrebene opfattet lidt halveksotisk af offentligheden.

- Det blev omtalt på erhvervssiderne. Men tænk hvis det var et fly med to piloter og tre stewardesser, der pludselig blev taget nede i Østafrika, så ville opmærksomheden straks være stor. Indtil nu har søfarten ikke været i centrum, men det ser heldigvis ud til, at sagerne efterhånden får den internationale opmærksomhed, der er nødvendig, siger Jan Fritz Hansen.