23948sdkhjf

Tung trafikzone faldt hårdt

København: Klaus Bondam bøjer sig for argumenter. Ritt Bjerregaard spøger dog stadig i kulisserne.

København: Klaus Bondam bøjer sig for argumenter. Ritt Bjerregaard spøger dog stadig i kulisserne.



Af Lars Lassen

Udsigten til 400.000 flere højresvingende lastvogne om året har tvunget Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam til politisk kovending.

Det er Trafiksikkerhedsrevisionens undersøgelse, der viser, at et køreforbud for lastvogne over 18 tons totalvægt i indre by, øger antallet af højresvingende lastbiler markant. Dermed vil en sådan ’tung trafikzone’ også øge risikoen for flere af de tragiske højresvingsulykker drastisk.

Klaus Bondam peger i stedet på, at han i samarbejde med eksperterne og vognmandsbranchen vil finde nogle bedre løsninger, som kan forhindre højresvingsulykker.

Ikke afgjort

Mens Bondam bøjer sig for argumenterne, ar overborgmester Ritt Bjerregaard – der er ophavskvinde til den tunge trafikzone – ikke opgivet at få de tunge køretøjer ud af centrum.

- Rapporten forholder sig ikke til, at der dagligt færdes 110.000 mennesker på Nørrevold – den ser udelukkende på antallet af sving. Men det er jo ikke selve antallet af lastbilernes højresving, der er afgørende, siger Ritt Bjerregaard, der mener at det er kombinationen af lastvogne med et stort antal bløde trafikanter, der er problemet.

- Derfor skal vi lede den tunge trafik hen, hvor risikoen for ulykker er langt mindre, siger Ritt Bjerregaard, sagde Ritt Bjerregaard til avisen.

Sejr til vognmænd

Kommunens egen juridiske afdeling skal også have bidraget til dødsstødet til den tunge trafikzone, fordi man her har vurderet, at den vil føre til en stribe af sagsanlæg fra vognmænd, der mener, at en tung trafikzone vil være det samme som at ekspropriere deres virksomhed. Sager, som Københavns Kommune næppe vil vinde.

I Dansk Transport & Logistik glæder adm. direktør Erik Østergaard sig over, at kommunen har taget konsekvensen af den uvildige revision.

- Der skulle jo så mange flere – men ikke mindre – lastbiler til at levere den samme mængde gods, og det er jo ikke til gavn for hverken miljø eller trafiksikkerhed. Zonen ville kun have haft den effekt, at den ville have ramt mange DTL-virksomheder, der netop havde investeret i miljørigtige lastbiler til at fragte de nødvendige godsmængder ind til Københavns butikker og skoler og meget andet, der holder byen i gang, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063