23948sdkhjf

Norsk eksport-laks nummer 250 million

I går blev laks nummer 250 million fanget, forarbejdet og sendt af sted til Paris med en kølevogn fra den norske ø Frøya.

I går blev laks nummer 250 million fanget, forarbejdet og sendt af sted til Paris med en kølevogn fra den norske ø Frøya.



Det er den store laksekoncern SalMar, der har sit produktionsanlæg på vestsiden af øen Frøya, som stod for afsendelsen af laksen under stor bevågenhed fra politisk side, erhvervsorganisationer, pressen og lokale beboere på Frøya.

I går morges blev den udvalgte laks leveret ind til fabrikken, hvor den blev forarbejdet, pakket og lastet ombord i en hel ny køletrailer fra Schmitz Cargobull. Til at trække den nye trailer, havde transportøren Schenker AS i Trondheim en ny treakslet Scania R 620, som anvender BioDiesel fra YX Energi.

Transportforløbet er en rigtig kombineret transport, hvor trækkeren kørte til Trondheim med traileren. Her blev traileren lastet ombord på en jernbanevogn og kørt til Oslo. Herfra gik traileren videre med færge til Danmark i formiddags og derefter kører traileren igen efter en lastvognstrækker ned gennem Danmark, Tyskland og Benelux til Paris – alt sammen inden for 48 timer efter afgangen fra Frøya.

De norske eksportører og deres organisation har i forbindelse med laks nummer 250 million slået et slag for Laksevejen. Den nuværende rute 714 kaldes i blandt lokale for ”dødens vej” - vejen er smal og består ellers af farlige sving og masser af bakker. I fjor væltede omkring 30 kølevogne på ruten, der trafikeres af op mod 50 kølevogne hver eneste dag.

Laksen skal i øvrigt leveres til Rungis fiskemarked i Paris og laksen bliver sat til livs på restaurant Ritz.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063