30.000 UPS-medarbejdere arbejder frivilligt
Oktober er afsat til frivilligt arbejde i velgørende organisationer.
Siden 2003 har UPS udvalgt en uge i oktober som Global Volunteer Week. I år er denne uge blevet udvidet til en hel måned for at gøre det muligt for endnu flere medarbejdere at deltage.
Siden starten på Global Volunteer Week er antallet af deltagende medarbejdere steget fra 1000 i 2003 til en forventet deltagelse på mere end 30.000 i år.
- UPS-medarbejderne bliver helt generelt opfordret til at udføre frivilligt arbejde hen over året, men i forbindelse med Global Volunteer Month er der en mere koncentreret indsats for at engagere så mange frivillige som muligt, siger Lisa Hamilton, formand for The UPS Foundation.
I 2007 donerede The UPS Foundation mere end $46 millioner til velgørende organisationer verden over.