23948sdkhjf

SAS utilfreds med Københavns Lufthavne

Debatindlæg fra SAS-Danmarks direktør Susanne Larsen i Børsen skærper tonen.

Debatindlæg fra SAS-Danmarks direktør Susanne Larsen i Børsen skærper tonen.



»Københavns Lufthavn har gennem flere år bremset udviklingen af de vigtigste infrastrukturanlæg i Danmark. Det kan Danmark ikke være tjent med, og det vil SAS ikke blive ved med at betale prisen for,« skriver Susanne Larsen i dagens Børsen.

Ikke mindst det nyeste lavprisudspil, CPH Swift, er en torn i øjet på SAS, der ønsker en lavere passagerafgift og en del af de fremtidige millionindtægter fra butikkerne.

CPH Swift er Københavns Lufthavnes lavprismodspil til Terminal A, der i sommer blev lanceret af blandt andet to tidligere lufthavnsdirektører. Swift skal ligge i forlængelse af den nyere Terminal 3, mens Terminal A var tænkt som en lavpristerminal i det område, der nu bruges af cargo-selskaber.

- Swift er ikke et alternativ til Terminal A. Passagererne skal bruge gamle faciliteter, som vi i mange år har bedt om blev opgraderet. Dernæst får vi ikke den 50 procents andel af overskuddet i butikkerne. Det så vi meget gerne, at vi fik i Københavns Lufthavn. Vi har omkostninger, salg distribution, markedsføring og alle omkostningerne til at drive passagererne ind i lufthavnens indkøbscentre. Det overskud beholder de 100 pct., siger Lars Andersen, chef for public affairs i SAS til Børsen.

Hos Københavns Lufthavn afviser administrerende direktør Brian Petersen, at lufthavnen er forældet - eller at lufthavnen tjener for mange penge på luftfartsselskaberne.

- De takster, som flyselskaberne har, dækker ikke alle vore udgifter, siger direktøren og peger på, at lufthavnens afkast er på 4,9 procent – og det er inklusive de kommercielle indtægter fra butikkerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063