23948sdkhjf

Samarbejde kørt af sporet

Railion og Dansk Jernbaneforbund ligger i åben strid med hinanden.

Railion og Dansk Jernbaneforbund ligger i åben strid med hinanden.



Railion træffer beslutninger først og orienterer bagefter, mener Dansk Jernbaneforbund, der har indklaget Railion for Samarbejdsnævnet med påstand om, at ledelsen ikke følger den danske model for samarbejde på arbejdspladsen og Samarbejdsaftalen.

26. september blev der holdt møde mellem HSU-Railion og Samarbejdsnævnet med henblik på en drøftelse og eventuel løsning af samarbejdsproblemerne. På mødet lykkedes det ikke at få parterne forliget.

Dagen efter udsendte Railions administrerende direktør Stig Kyster-Hansen en information til alle ansatte hvori han klandrer Dansk Jernbaneforbunds repræsentanter for ikke at ville medvirke til et konstruktivt samarbejde.

Dansk Jernbaneforbund tager afstand fra den udmelding og skubber skylden på Railion.

Hos DI Transport vil direktør Michael Svane ikke blande sig i den faglige strid, men han understreger vigtigheden af, at godstransporten på bane fungerer.

- Ellers kan vi hverken løse trængselsproblemerne eller nedbringe CO2-udslippet, siger Svane, der har en forventning om, at de stridende parter er interesseret i en udviklingen af jernbanen og bakker op om det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078