23948sdkhjf

Svenske vognmænd springer på DTL’s EU-vogn

Sveriges Åkeriföretag og Dansk Transport & Logistik etablerer fælles EU-repræsentation.

Sveriges Åkeriföretag og Dansk Transport & Logistik etablerer fælles EU-repræsentation.



Dansk Transport & Logistik har siden 2001 haft egen repræsentation i EU for at være tættere på beslutningstagerne. En satsning, der DTL’s EU-chef Sørens Hylstrup Larsen i spidsen har sikret DTL en solid platform i EU, der fastlægger en stor del af rammerne for den europæiske vejgodstransport.

Det har nu inspireret de svenske vognmænds brancheorganisation, Sveriges Åkeriföretag, til at springe på den danske EU-vogn.

Dansk Transport & Logistik og Sveriges Åkeriföretag etablerer nu en fælles EU-repræsentation. Det betyder, at 9.300 svenske transportvirksomheder fremover kommer til at benytte sig af DTLs ekspertise i EU for at opnå øget indflydelse på det stigende antal EU-beslutninger, som vedrører europæisk transport.

- Vi ser denne alliance som en god mulighed for at øge indflydelsen i EU, og det vil betyde, at Sveriges Åkeriföretag kommer til at arbejde mere målrettet og effektivt i EU-systemet end hidtil. Vi er glade for, at vores gode forhold til DTL betyder, at vi kan arbejde sammen om de mange vigtige sager for transporten i EU, siger Johan Lindström, Verkställande Direktør for Sveriges Åkeriföretag.

Glæde i DTL

- Transport fylder mere og mere i EU, og derudover er transport en del af mange beslutninger i EU om f.eks. klima, miljø, infrastruktur og sikkerhed. Så transport er et stort emne i EU, som i stigende grad lovgiver om transportemner. Det betyder, at vi skal være stærkt rustede for at sikre, at vi har et transporterhverv, der fortsat er effektivt og konkurrencedygtigt, og på samme tid fortsat er med til at levere forbedringer inden for miljø og andre krav, som de europæiske borgere har til erhvervet. Derfor er vi meget glade for, at Sveriges Åkeriföretag nu er med til at styrke DTLs indsats, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der har forhandlet aftalen med den svenske transportorganisation på plads.

12.000 vognmænd

DTL vil fremover også få glæde af en nemmere adgang til de svenske EU-parlamentarikere.

- Det er klart, at vi nu får lettere ved at etablere kontaktmøder og andet med svenske politikere, når vores EU-kontor nu også dækker Sverige, som ikke hidtil har haft repræsentation i Bruxelles. Når vi har over 12.000 transportvirksomheder i ryggen – mod vores 3.100 medlemsvirksomheder før – ja, så taler man med en anden vægt. Vi har indtil nu fået meget ud af vores EU-arbejde og været involveret i hundreder af sager med interesse for de danske transportvirksomheder. Det arbejde ser vi nu frem til styrkes, for vi får med svenskernes økonomiske bidrag til EU-kontoret øgede muligheder for at øve indflydelse på EUs beslutningsproces, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125