23948sdkhjf

9-liters Scania med EGR-motor til Aalborg

AB Catering i Aalborg modtog Danmarks første Scania med 9-liters EGR-motor.

AB Catering i Aalborg modtog Danmarks første Scania med 9-liters EGR-motor.



Om præcis et år træder de nye og skrappere Euro 5-miljønormer i kraft ved indregistrering af nye lastbiler i hele Europa. Dermed stiger kravene til lastbilernes miljøegenskaber, men den svenske lastbilproducent Scania har dog allerede nu leveret Danmarks første Scania lastbil med en nyudviklet 9-liters dieselmotor, der opfylder de kommende Euro 5-miljønormerne ved hjælp af den såkaldte EGR-teknologi.

Det er en motorteknologi, som sikrer overholdelse af miljønormerne under alle driftsforhold uden brug af forureningsbegrænsende tilsætningsstoffer i udstødningen. Lastbilen vil således uden problemer kunne køre i de miljøzoner, som flere danske byer allerede har indført eller planlægger at indføre.

Distribution af fødevarer

Danmarks første Scania med 9-liters EGR-motor er leveret til AB Catering i Aalborg. Den er opbygget med isoleret kasse, kølemaskine og læssebagsmæk, og den skal anvendes til distributionskørsel med fødevarer i det nordjyske område.

Den nye lastbil har modelbetegnelsen P 280 DB6x2*4MNB, og bag denne betegnelse gemmer der sig en 3-akslet distributionslastbil med 5-cylindret dieselmotor på 280 hk. Lastbilen er udrustet med Scanias CP16-mellemførerhus, der er designet til distributionskørsel med en lav ind- og udstigning.

Stiholt A/S i Aalborg ved salgschef Jens Holger Petersen har stået for leveringen af den nye lastvogn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062