23948sdkhjf

Tabte havne-arealer

Skibsmæglerne kører på mange måder parløb med havnene.

Skibsmæglerne kører på mange måder parløb med havnene.



Skibsmæglerne kører på mange måder parløb med havnene og er imponerede over de massive investeringer og store milliard-planer, som Danske Havne excellerer i. Men der lyder også advarende ord:

- Omkring havnenes udspil om 15 vejprojekter og fem jernbaneprojekter i tilknytning til havnene kan man måske stille spørgsmålet - især med hensyn til baneprojekter - hvor relevant enkelte af disse projekter kan være. Vi synes også, at Danske Havnes ønskeliste står noget i kontrast til bestræbelserne i visse havne omkring fremtidig anvendelse af aktive havnearealer til ikke havne-relaterede formål, lyder det fra mæglerne, som dog værdsætter og understøtter Danske Havnes initiativ om generelt at forbedre fremkommeligheden til og fra danske havne, siger formanden for skibsmæglerne, Tonny Paulsen

Alligevel er der skibsmægler-bekymring over havnepolitikken rundt omkring. Kaj-nære arealer inddrages til andre formål, og en række mindre havne er allerede helt eller delvis nedlagt.

- Vi mener derfor, at vi med rette kan være bekymret for, om de danske havne på trods af flotte udmeldinger vil være i stand til at leve op til deres egne målsætninger omkring kapacitetsforøgelser, som gerne skulle stilles til rådighed i de havne, hvor der er efterspørgsel. Det hjælper jo ikke meget, at der kan tilbydes areal i f.eks. Hirtshals og Frederikshavn, hvis behovet er i trekantområdet, fastslår mæglerne, som dog også har en positivliste:

- Blandt de havne, som allerede er i gang med at positionere sig til fremtiden, er Århus, Kalundborg samt Køge i gruppen af store havne. Tilsvarende arbejde sker i Nakskov.

Bruges pengene rigtigt

- Et andet problem er prispolitik i havnene. Appetitten på forhøjelser og dermed forbedrede driftsresultater er stor og vi er langt fra overbeviste om, at en passende andel af provenuet ved salg af arealer går tilbage i havnens kasse og dermed fortsat kan anvendes til havnerelaterede investeringer eller på anden måde gavne den kommercielle havnedrift, siger Danmarks Skibsmæglerforening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063