23948sdkhjf

DSV køber belgiske ABX Logistics

DSV-koncernen vil fortsætte offensiv opkøbsstrategi.

DSV-koncernen vil fortsætte offensiv opkøbsstrategi.



Det er DSV’s adm. direktør Kurt K. Larsen, der ifølge dagbladet Børsen, lover nye opkøb i fremtiden, selv om DSV netop har købt ABX Logistics for 5,6 mia. kroner. Dermed er der ingen udsigt til opbremsning af koncernens offensive opkøbsstrategi.

DSV’s topchef betegner transport- og logistiksektoren som en ukonsolideret industri, hvor det er nødvendigt at øge volumen, hvis koncernen er nødt til at vokse, hvis man skal bevare sig placering på markedet. Kurt K. Larsen forventer angiveligt, at man vil være klar til næste store opkøb i løbet af et par år.

Det er godt to år siden DSV købte den store hollandske logistikkoncern Frans Maas.

Efter købet af ABX Logistics vil DSV-koncernen formentlig omsætte for mere end 50 mia. kroner, mod hidtil budgetteret 30 mia. kroner.

DSV-koncernen har meddelt, at det igangværende aktietilbagekøbsprogram afbrydes i forbindelse med købet af ABX Logistics. DSV nåede at købe egne aktier for knap 212 mio. kroner og dermed ejede DSV 9,24 procent af aktierne i selsskabet.

Købet af ABX Logistics vil styrke DSV markant i lande som Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063