Kun anerkendte produkter
Ingen ukendte tilsætningsstoffer til DAF
Hos DAF Trucks i Eindhoven siger kommunikationschef Rob Appels, at DAF ikke har kendskab til produktet PD-5.
Generelt siger han, at DAF ikke tester alle produkter/additiver som findes på markedet, da der er et stort antal som kræver forskellige test, før man kan udtale sig. Yderligere siger han, at udelukkende de produkter, hvor der kan fremvises rapporter udfærdiget af anerkendte og pålidelige laboratorier og som klart viser et produkts effektivitet og anvendelighed, vil blive accepteret af DAF til yderligere test.
Et problem som ofte opstår, er at disse produkters kvalitet ikke kan bevises, da det ikke er registreret i (internationale) specifikationer. Eftersom DAF ikke kender produktet, har Rob Appels ingen kommentarer til det konkrete produkt eller dets anvendelse.
På spørgsmålet om hvordan en lastbilejer vil stå ved en eventuel reklamationssag, hvor der har anvendt et ukendt tilsætningsstof lyder svaret helt klart:
- DAF betaler ikke for skader, der er opstået som følge af, at man har anvendt andre produkter end de til enhver tid anerkendte produkter. Det eneste produkt som DAF p.t. anbefaler til anvendelse i SCR-katalysatoren er AdBlue.