Positivt udspil til jobplan
Regeringens kommende 10-punkts plan, der skal skaffe mere arbejdskraft, vækker glæde hos virksomhederne i HTS
Mangel på arbejdskraft har i flere år betydet, at virksomhederne har sagt nej tak til ordrer og dermed store indtægter og markedsandele. Det har kostet samfundet dyrt i tabt velstand og velfærd. Og HTS' seneste arbejdskraftsanalyse viste, at det økonomiske opsving er ved at blive kvalt i manglen på arbejdskraft.
- Vi har med stor tilfredshed bemærket, at statsministeren i dag anerkender manglen på arbejdskraft, som samfundets største udfordring. Heri er vi helt enige. Derfor er det glædeligt, at regeringen vil fremlægge en plan for at skaffe mere arbejdskraft. Og vel at mærke med en række tiltag, der virker på kort sigt, siger adm. direktør Ole Krog, HTS, som er spændt på at se de konkrete initiativer i regeringens plan for mere arbejdskraft, men tiltales af tankerne om at give førtidspensionisterne et frihedsbrev og nedbringe sygefraværet er lovende temaer.