23948sdkhjf

Frygter effektive modulvogntog

EU-parlamentariker er bange for at modulvogntogene vil skabe mere trafik på vejene.

EU-parlamentariker er bange for at modulvogntogene vil skabe mere trafik på vejene.



Når SF’s medlem af EU-parlamentet Margrete Auken er modstander af modulvogntogene, så skyldes det ikke dokumenterede undersøgelser eller tilsvarende ekspertvurderinger, der påviser at de 25,25 meter lange og 60 tons tunge vogntog er miljøfjendtlige.

- Jeg er bange for at transport på lastbil bliver billigere og dermed endnu mere konkurrencedygtig over for tog og skib, hvilket vil medføre mere godstransport på vej. Derfor er modulvogntog ikke løsningen, siger Margrete Auken i et kort interview med TTN.

Margrete Auken siger videre, at modulvogntog er en acceptabel løsning i lande tyndt befolkede områder og store afstande som eksempelvis Finland. Men ikke i Centraleuropa, hvor trafikken er tæt.

EU-parlamentsmedlemmet indrømmer at hun aldrig har set et modulvogntog, men fastholder sin modstand af løsningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078