Fremgang for lastbiler fortsætter
Der blev indregistreret 559 nye lastvogne i august, men salget af de lette gulpladebiler er faldet dramatisk.
Lastvognssalget lå i august 13 procent højere sammenlignet med samme måned sidste år. Ser man på nyindregistreringer i de første otte måneder af 2007, så er der solgt 23 procent flere lastvogne end i samme periode i 2006.
Næsten en halvering
Som ventet fortsætter den svage interesse for gulpladebiler under 3,5 tons efter afgiftsomlægningen i foråret, der gjorde det mindre attraktivt at hive bagsæderne ud af personbiler.
I august 2007 blev der solgt 27 procent færre varebiler end i august måned sidste år. Det er særligt salget af varebiler til private, der er faldet. De sidste tre måneder er der solgt 60 % færre varebiler til private, mens der er solgt 7 % færre til erhverv i sammenligning med samme periode sidste år.
Det er især salget af varebiler på mellem 2,0 og 2,5 tons, som er faldet. For varebiler i denne vægtklasse ligger salget i juni-august 48 % lavere end i de samme måneder i 2006..
I august 2007 var der en stigning i salget af personbiler på 9 % i forhold til august måned sidste år