I takt med den store internationale fremgang for dansk søfart globalt, har de danske rederier ikke glemt ”hjemmebasen”. Ønsket om at skabe en dansk maritim metropol står højt på listen, og chancerne stiger: Flere rederier står på spring. – Og lokalt tror Kalundborg på chancen.

Af Finn Bruun

Danmarks Rederiforening har en forventning om, at handelsflåden vil være mindst 50 procent større om fem år – realistiske optimister siger endda dobbelt så stor om fem år – og ordreprogrammet giver belæg for optimismen. 300 skibe er i ordre til en værdi af i alt 80 mia. kr.

Det bringer i endnu højere grad Danmark på landkortet som en mulig pendant til f.eks. Singapore som en maritim metropol i Nordeuropa. Potentialet er klart tilstede, og underdirektør Jan Fritz Hansen kunne på et møde i Kalundborg Havn nævne, at flere udenlandske rederier i dag står på spring for at slå sig ned i det storkøbenhavnske område.

Danske rederier transporterer allerede ti procent af verdenshandlen til søs og deres mål med at komme op på 15 procent er lige inden for rækkevidde.

Når det sker, har søfarten opfyldt erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsens handlingsplan om at gøre Danmark til Europas førende søfartsnation.

Således ventes væksten med det nuværende tempo, at slå indsejlingsrekorden fra sidste år med over 20 mia. kr., nemlig mindst 180 mia. kr. – selv om dollaren er faldet.

Kalundborg på spring

Men selv om verdenshavene er de store handelsskibes arbejdsplads og det ikke er meget man ser til containerkæmperne i de hjemlig farvande og havne, så er det kystnære miljø dog fortsat en vigtig faktor for rederierhvervet.

Kalundborg havn er i dag landets største udskibningshavn for korn og har store forventninger om vækst. Alene for korn på mellem 30 og 50 procent. Kalundborgs borgmester Tommy Dinesen, SF, der selv af gammel sømand, venter således, at havnens nye masterplan både vil styrke havnen på korn-specialet – som også omfatter bulk-containere – og åbne mere for Krydstogtskibe samt trafik til og fra Sverige i kraft af et Skåne-samarbejde.

Han gav ikke meget for de store planer om Stigsnæs som fremtidig stor-havn for containere. – Udmeldingerne er ikke realistiske, vurderede han. Med den styrke Århus har på containerområdet i dag, kan Stigsnæs ikke være med, mente han.

Kalundborgs Havns vækst skal dels komme fra udbygning af havnen – der investeres hele 300 mio. kr. – bl.a. i en 600 meter lang ny bulkkaj med 15 meters dybde. Det sker i et forsøg på at konkurrere med Københavns havn, som man også via satsningen på krydstogtsskibe går i clinch med. Drømmen er at blive gateway til København og Baltikum.

Massiv satsning

Mols-Linien satser også på Kalundborg – selskabet er i øvrigt på jagt efter endnu et skib – og glæder sig over, at Kalundborg bygger et helt nyt færgeleje. I forvejen tiltrækker Kalundborg en stor del af lastbiltrafikken – løstrailere – og men den stigende forstoppelse på landevejen, venter havn og færgerederi at kunne være et stærkt alternativ til vejgodstransporten på en del af strækningen.

Men det kræver at den ”forstoppelse”, som Mols-Linien er ved at nå med en stigning sidste på på 15-20 i løstrailerne bliver løst af øget kapacitet. – Vi er i gang med at lede efter tonnage, siger Mols-Liniens marketingschef Chirsten Hingelberg.

Det er ikke småstørrelser der tales om hos Mols-Linien. Løstrailerne udgør nu op til 75 procent af de samlede overførslen: Nemlig hele 360.000 enheder.

Sidste år havde Kalundborg havn en godsomsætning på 3,9 tons – en klar stigning, som yderligere forventes øget efter havne-udvidelsen, som betyder, at også oceangående skibe kan færdiglastes i havnen.