Regelforenkling i EU
EU lægger op til at forenkle sine regler om transport af farligt gods, så de bliver lettere at overskue og efterleve. Bedre samspil mellem transportformerne
I alt 8 pct. af den samlede transport inden for EU består af farligt gods. I absolutte tal svarer det til 110 milliarder ton-km om året. 58 pct. af transporten foregår på vejene, 25 pct. på jernbanerne og 17 pct. på de indre vandveje.
Hidtil har de forskellige transportformer været reguleret af forskellige internationale og europæiske konventioner, hvilket bl.a. har betydet, at reglerne har været svære at gennemskue.
Så for at harmonisere reglerne på området har EU-Kommissionen fremsat et forslag til én lovgivning, der gælder for al transport af farligt gods – uanset transportformen. Forslaget blev forleden vedtaget i EU-parlamentet,
Det nye forslag betyder også, at reglerne i fremtiden vil få større vægt, fordi de eksisterende FN-regler lægges over i en fælles europæisk lovgivning. Dermed bliver de mere forpligtende for EU's medlemslande, og hvis der skulle ske overskridelser af dem, kan de lettere håndhæves via domstolene.
Gavner hele transporten
Den danske EU-parlamentariker Anne E. Jensen, siger; - Hidtil er transporten af farligt gods i EU blevet reguleret af hele fire direktiver. Med denne beslutning vil transport af farligt gods i fremtiden kun blive reguleret af ét direktiv, og FN-målene er indarbejdet i direktivet, som kun omfatter alle transportformer.
- Dette være til gavn for hele transportsektoren og alle aktører, der er involveret i transport af farligt gods, og dermed alle europæere generelt. Det vil fremme miljøet og øge sikkerheden for samfundet, fastslår Anne E. Jensen.