23948sdkhjf

Odense Lufthavn sættes i EU-licitation

Godt nyt til skatteborgerne i Odense, Nordfyns og Kerteminde kommuner: Nu er det slut med at putte penge i politikernes lufthavnsdrømme!

Godt nyt til skatteborgerne i Odense, Nordfyns og Kerteminde kommuner: Nu er det slut med at putte penge i politikernes lufthavnsdrømme!



Af Herbert Nielsen

På et repræsentantskabsmøde midt i september valgte medlemmerne at sætte Odense Lufthavn til salg med henblik på en professionel videreførelse af lufthavnen, der vedvarende har kørt med underskud og dertil krævet omfattende investeringer – senest i en baneforlængelse, der stadig gør lufthavnen til en lillebror i lufttrafikken.

Det ligger samtidig repræsentantskabet stærkt på sinde, at en kommende køber skal forpligtes til at videreføre og udvikle lufthavnen. Altså ikke noget med at omdanne området til boliger eller industri.

Processen bliver kørt som en EU licitation, og planen er, at en ny ejer skal kunne sætte sig bag styrepulten engang i løbet at 2008. Altså en relativt kort proces.

Som bekendt overtog kommunerne lufthavnen fra staten i 1998 i forbindelse med omlægningen af dansk indenrigsflyvning i kølvandet på Storebæltsbroen. Senere, i 2000, indgik Odense Lufthavn en storstilet aftale med det engelske Plane Station, der havde ambitioner, der ville få Odense Lufthavn bagt ind i et europæisk netværk af lufthavne med henblik på fragt- og passagertrafik. Det kom der ikke andet ud af end en kæmpegæld på 23 millioner kroner, som Plane Station aldrig har betalt.

Alpha Air

Odense Lufthavn er i dag hjemmebase for Alpha Air, der med den energiske Stig Næsh som direktør driver en fremgangsrig virksomhed inden for køb og salg fly og helikoptere, foruden vedligehold og andre aktiviteter.

Dertil kommer så enkelte charterafgange med blandt Cimber Air som operatør. Men ellers intet, der kan tegne en profil af en lufthavn i fremdrift.

Spændende bliver det at se en forretningsplan, der tager afsæt i Odense Lufthavn efter et ejerskifte. Hvis den bygger alt for stærkt på opdyrkning af et internationale rutenet med scheduleret trafik ud af Odense, vil det se betænkeligt ud: Som en lus mellem to negle ligger Odense Lufthavn geografisk, trafikalt og demografisk mellem de to store negle - Københavns Lufthavn i øst og Billund Lufthavn i vest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.692