23948sdkhjf

Syv år – så er det tid for de næste lastvognsserier

MAN rykker nu op i topklassen - både når det gælder komfort, sikkerhed og motorstyrke. Moderne lastbiler er et must, hvis man skal skaffe chauffører nok.

MAN rykker nu op i topklassen - både når det gælder komfort, sikkerhed og motorstyrke. Moderne lastbiler er et must, hvis man skal skaffe chauffører nok.



Af Finn Bjerremand

MAN har netop introduceret to nye lastvognsserier TGX og TGS samt en helt ny V8 motor.

Den nye V8 motor, der er på 16,16 liter slagvolumen er absolut i topklasse. Den er udstyret med commonrail indsprøjtningspumpe samt to turboladere og har en topydelse på 680 hk/500kW samt et drejningsmoment på 3000 Nm.

Denne motor findes udelukkende i en Euro 5 udgave, hvor der anvendes SCR-katalysator til rensning af udstødningen.

Den nye TGX lastvognsserie med den nye V8 motor er bl.a. udstyret med et stort V8 skilt i enden af katalysatoren, som vender ud til venstre. Lige under er der et dobbeltløbet udstødningsrør, så ingen kan være i tvivl om, at dette er MANs stærkeste model - og det er for den sags skyld også den kraftigste lastvognsmotor på markedet, der serieproduceres med miljønormen Euro 5.

Nyopdaterede førerhuse

MANs nye serier har fået et mere venligt look - ser ’blødere’ ud. Der er da også gjort meget ud af designet, hvor forhold som god aerodynamik har været en betydende faktor. Vindmodstanden skal jo holdes nede, så brændstofforbruget kan reduceres væsentligt.

I forhold til forgængeren MAN TGA indeholder de to nye lastvognsserier 35 procent nye dele.

TGS er lastvognen til bygge- og anlægskørsel, samt distribution og lignende, mens TGX serien er lastvognen til fjerntransport, såvel national som international. TGS vil blive markedsført med førerhusvarianterne M, L og LX, mens TGX vil kunne leveres med enten

XL, XLX og XXL førerhuset.

De to nye lastvognsserier har begge et meget højt komfortniveau, og samtidig et fortrinligt førermiljø. Meget er forbedret i de to nye serier.

Chaufførmangel

Det første man bemærker, er den nye kontakt til indstilling af rattets stilling og højde. I de nye serier foregår det nu ved et enkelt tryk på en knap i panelet til højre for ratstammen. Tidligere skulle man lige finde knappen i bunden af førerhuset og så ramme den med hælen på venstre fod. For at imødekomme mange kunders ønsker om mere aflæggerplads er der bl.a. i hele midterkonsollen lige bag forruden lavet rum og udtræksskuffer til forskellige formål.

Ved introduktionen blev det også nævnt, at en af årsagerne til udviklingen af de nye modeller, er den store efterspørgsel efter chauffører.

Lastbilejerne er ganske enkelt nødt til at moderne lastvogne, hvis de vil gøre sig håb om at få bemandet køretøjerne.

De nye TGXførerhuse er således udstyret med flotte gardiner af stof, en lille detalje, som er med til at gøre førerhuset mere hyggeligt.

Støjen er der også gjort noget ved, selv om den i forvejen lå på et lavt niveau

Kritisk spejlhus

Der skal deles ros ud for de store sidespejle, der er blevet bygget sammen i et stort hus, som har den fordel, at man ikke hele tiden skal gøre spejle rent. Det er virkeligt godt og samtidig skulle det nye spejlarrangement have en bedre aerodynamik, som giver mindre brændstofforbrug. Som noget af det vigtigste giver spejlarrangementet et meget fint udsyn bagud og langt ud på siderne af lastvognen.

Men der en bagside af medaljen. Det store hele spejlhus giver sammen med A-stolpen i højre side en stor død vinkel, hvor der kan være fare for at en personbil kan gemme sig, hvis man holder lidt skråt for et kryds og skal se ud til højre side. Her må mit råd til MAN være, se at få det lavet om så hurtigt som muligt. Spejlene bør deles i to dele i højden, så man kan se ud i mellem de to spejle i hver side.

Først SCR-frie motorer i 2009

MAN anvender i lighed med næsten alle andre producenter - på nær lige Scania - op til 480 hk SRC-katalysatorer til at klare Euro 5 normen på de store motorer.

Det blev dog oplyst under lanceringen i München, at MAN op til IAA 2008 i Hannover vil løfte sløret for nye motorer, som kan matche Euro 5 uden brug af SCR - og dermed uden brug af AdBlue.

Fire testkørsler i fire forskellige MAN lastvogne i de to serier efterlod udelukkende gode fornemmelser.

Topversionen MAN TGX 18.680, der som de to første cifre fortæller, blot er en toakslet trækker gav en fornemmelse af, hvor kraftig den nye V8 motor er.

Det ville dog have været mere interessant at testkøre vognen med en højere vogntogsvægt på 48 eller 60 ton, hvor motoren helt klart vil være passende.

Generelt er de nye serier, skruet bedre sammen så at sige, og der er mange forbedrede detaljer, som er med til at gøre livet bedre for chaufførerne.

Så MAN har bevæget sig op i toppen af europæiske udbydere af lastvogne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063