23948sdkhjf

Magnus Skak fylder 60

- og benytter lejligheden til at sende en utvetydig opfordring til sine kolleger om at stå sammen – især nu hvor der er meget at lave, og tempoet er højt.

- og benytter lejligheden til at sende en utvetydig opfordring til sine kolleger om at stå sammen – især nu hvor der er meget at lave, og tempoet er højt.



- Det er katastrofalt, at vi ikke kan samarbejde og dermed skabe bedre vilkår for vognmandserhvervet til gavn for alle dets udøvere, siger Magnus Skak, grundlægger og ejer af Skaks Specialtransporter, Rødekro.

Magnus Skak fylder 60 år den 28. juli, og der er stadig fuld fart på vognmanden, og glød i stemmen, når han fortæller om sit liv, der har været både interessant og mangfoldigt, fuldt af udfordringer og spændende arbejdsopgaver og fra 1975 med fokus på specialtransporter i Europa, Ukraine, Moldavien og i Rusland, hvor de borede efter olie for Dong. I dag træffer vi ham i Friedrichstadt i Nordtyskland, hvor Skaks Specialtransporter skal løse den meget vanskelige opgave at løfte en sunket fiskekutter op af havnebassinet.

Men tilbage til starten:

- Fra fødegården i Ballum kom jeg først i lære som mekaniker i Tønder, fortæller Magnus Skak. - Men da jeg havde ødelagt min ryg, måtte jeg lægge mekanikerjobbet på hylden og flytte til Randers, hvor jeg læste til maskintekniker på Teknisk Skole. Som færdiguddannet var det svært at få arbejde, så efter nogen tid kom jeg med min svigerfar til Tyskland som kranfører. Så kørte jeg en kort overgang turister i en dobbeltdækker bus for Skibsreder Lindinger på Rømø, og da Lindinger søgte en maskintekniker til sit værft, søgte jeg – og fik i 1974 jobbet som driftslederassistent, men det endte efter en periode i betonbranchen med, at han købte bil til specialtransporter omkring 1997 – nok startskuddet til Skaks Specialtransporter. Derefter gik det hurtigt.

- I dag har virksomheden 15 trækkere, heraf syv med kraner. Vi har en stor mobilkran og tredive trailere og blokvogne. Største arbejdsområde er i dag transport af landbrugsmaskiner, blandt andet til Østeuropa, og i det hele taget transport af store emner som for eksempel kedler. Intet er for stort til Skaks Specialtransporter. -Vi har hjemsted i Rødekro, hvor vi lige har udvidet faciliteterne, og så har vi en mindre lokalafdeling i Tønder, hvor jeg selv bor, siger Magnus Skak, som i dag har sin søn Lars med i virksomheden med 20 pct., så han selv kan drosle ned til en femdages arbejdsuge.

Fødselaren er familiemenneske med stort ”F”. Sammen med fru Hanne, datteren Tina og sønnen Lars har han sejlet Europa tyndt i 25 år i sejlbåd, - og i dag lejer han ålefiskeriet på sydspidsen af Rømø, - især for de fem børnebørns skyld. I slutningen af juni og begyndelsen af juli rejser hele familien på Middelhavscruise for at fejre fødselsdagen, som senere også markeres i sommerhuset på Rømø

- Lidt senere på året holder vi åbent hus i Rødekro – både for at indvi de nye faciliteter og for at fejre fødselsdagen, siger han.

Magnus Skak vil ikke ud med en dato for, hvornår det bliver, eller hvornår han går på pension for den sags skyld. – Det sker lige pludselig, lyder det med et grin, - og det hænger jo nok sammen med, at jeg har gjort min hobby til min levevej. Så er det svært at holde op.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062