ASPECT4 dag tiltrak mange transportfolk
EDB Gruppen oplevede stor interesse for deres brancheløsninger, da IT-koncernen afholdt ASPECT4 dag i Kolding.
EDB Gruppens skræddersyede brancheløsninger fik i midten af maj en dag i rampelyset på Hotel Comwell i Kolding. Det tiltrak næsten 500 ASPECT4 brugere, der rev en dag ud af kalenderen for at høre om eksisterende og fremtidige muligheder i ASPECT4.
ASPECT4 Transport – der er den variant af EDB Gruppens system, der er tilpasset transportbranchen – tiltrak omkring 40 transportfolk, der havde taget en hel dag ud af kalenderen for at se muligheder og perspektiver i den nye version 3, der indeholder markante forbedringer af ’workflow’, samt en grafisk brugerflade, der blandt andet tillader ’drag n’ drop’ af elementer.
Dagen startede med en guidet tour i den nye ASPECT4 version 3, hvor deltagerne blandt andet blev præsenteret for mulighederne med den nye workflowløsning.
Efter frokost bød programmet på egentlige branchesessioner, hvor man satte fokus på de særlige værktøjer, som er interessante for transportbranchen.
Transportsessionen var bygget op i samarbejde med to af EDB-Gruppens ASPECT4-kunder, som gennemgik nogle af de nye faciliteter, de havde taget i brug. De fortalte ikke mindst om den betydning, det har haft for deres virksomheder.
Sparer tid
Finn Nielsen fra H. Daugaard i Kolding beskrev, hvad den nye ASPECT4 KundeWeb-løsning havde betydet, som en del af den samlede transportkæde, og Kurt Johnsen fra N & K Spedition i Esbjerg fortalte om de fordele, implementeringen af Flerleddet Disponering havde haft og ville få for deres virksomhed.
Også den nye ASPECT4 Scan-løsning, der giver mulighed for 100 % elektronisk charteks, blev gennemgået. Fordelene ved denne løsning er markante. Væk er de mange papirer i manuelle charteks. Alt er elektronisk tilgængeligt - her spares tid, og kundeservicen forbedres væsentligt.
Spørgelysten var stor - og flere af deltagerne var klar til at gå i gang med den nye version lige på stedet.
Dagen sluttede dagen et spændende indspark til kundernes hverdag af Erik Veje Rasmussen fra den danske håndboldverden.