Navnet blev Nordby Mærsk
I dag, tirsdag, blev Jiangnan-værftets seneste nybygning, et kemikalie/produkttankskib på 16.500 ton, til A.P. Møller - Mærsk Gruppen navngivet.
Det var Elizabeth Bjerregaard, gift med direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard, der navngav skibet NORDBY MÆRSK.
Skibet er det tredje i en serie af seks skibe fra det kinesiske værft leveret til A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Direktør Knud Pontoppidan, A.P. Møller - Mærsk: udtaler i den forbindelse: - Det er glædeligt, at også NORDBY MÆRSK ligesom som sine fem søsterskibe vil sejle under dansk flag. Det er udtryk for, at Danmark fortsat er en attraktiv søfartsnation.
I tråd med A.P. Møller - Mærsk Gruppens miljøpolitik er der tænkt på miljøet i konstruktionen af disse skibe. For eksempel har skibene en akselgenerator, der sikrer en bedre brændstoføkonomi, og som derved reducerer emissionsudledningen. Derudover recirkuleres gasser og dampe fra skibenes tanke under losning, så disse forbliver ombord og ikke bliver sendt ud i atmosfæren.
Foto ProductCarrier.jpg
Flåden af produkttankskibe og kemikalietankere fornyes hele tiden og miljøopdateres hver gang. Her er det Maersk Pride.