23948sdkhjf

Danske rastepladser nedlægges

- Det er gået op for os at de nedlægger rastepladser, sagde MEP Anne E. Jensen på pressemødet om den nye manual for sikre rastepladser.

- Det er gået op for os at de nedlægger rastepladser, sagde MEP Anne E. Jensen på pressemødet om den nye manual for sikre rastepladser.



Anne E. Jensen hentydede til det faktum, at Vejdirektoratet har nedlagt flere rastepladser langs de danske motorveje inden for de sidste par år. Anne E. Jensen sagde videre:

- Når vi laver køre- og hviletidsbestemmelser og samtidig skærper straffen for overtrædelser, så må vi også sørge for de nødvendige rastepladser er til stede. Problemet har nu flyttet sig til at være et arbejdsmiljøproblem.

Korte ramper

Så sent som for et halvt år siden skrev vi her på TTN om problemet. Det var i forbindelse med at Vejdirektoratet planlagde at nedlægge en stribe parkeringsanlæg på de danske veje. Bl.a. kunne man læse, at parkeringspladsen Ålsbo Syd på den fynske del af motorvej E20 var med på listen over parkeringspladser der skulle lukkes. Fra Vejdirektoratets side henviste man til, at der er kort afstand til de øvrige rastepladser på motorvejsstrækningen. Interessant nok skulle et af argumenterne for at lukke disse pladser være, at tilkørselsramperne er for korte, når der må køres med op til 130 km på de pågældende strækninger.

Alligevel kan en af de pågældende parkeringspladser tilsyneladende godt anvendes, når politiet ønsker at kontrollere blokvogne. Man skulle tro at det ville genere den øvrige trafik meget, når de langsomt kørende og ofte meget tunge blokvogne skal sætte i gang på de korte tilkørselsramper.

Foto: En typisk dansk motorvejsparkering, der er fyldt op selv midt på dagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062