Leif Engsig og hans kone Lene fra Sunds ved Herning driver sammen en ”god gammeldags bud-transport” med ti biler hvor både medarbejdere, kunder, færdselsregler og familie skal passes ordentligt

Nej, torsdag eftermiddag før Store Bededag har Lene og Leif Engsig fra Engsig Transport ikke tid til Trans Inform. De skal af sted på camping med deres tre sønner på 4, 6 og 8 år og drengene har sådan glædet sig til at komme af sted på ferie. Det skal der ikke laves om på.

Familielivet har høj prioritet hjemme hos vognmandsparret Lene og Leif Engsig, Sunds, der driver et firma med ti ansatte, ti biler og 17 trailere. Samt 5-7 faste undervognmænd, som kører med pakker for Postdanmark, med byggematerialer, dunke til kemikalier, med tøj, jern og meget andet.

Da Leif gik på efterskole var han på ”den praktiske linie” i 10. klasse, for det der med at sidde stille og klare skolens mange opgaver, var ikke lige hans stil. Hjemmefra fik han at vide, at skidt med om han kunne regne, ”bare han kunne regne den ud.”

Den nu 38-årige Leif købte selv en bil i 1995, efter at have kørt for tre forskellige vognmænd. Deriblandt Henning Sandahl fra Ølstrup Vognmandsforretning, for hvem Leif hentede døde dyr rundt i Vestjylland.

- Han var en rigtig god arbejdsgiver, sådan en der gav hjemmebagt franskbrød og kaffe inde i køkkenet, lyder det fra Leif, der med tiden selv fik lyst til at blive selvstændig.

Mest fordi han godt kan lide at bestemme selv, og har lidt svært ved at tage imod ordrer fra andre. Han er ”egen” som det kaldes på de kanter.

De første år var der en bil, i 1999 blev den første medarbejder ansat og bil nr. to købt, og siden er flere medarbejdere og biler kommet til.

Leif kørte selv de første 10 år, men i november 2005 blev han beordret hjem af Lene. Nu skulle det være slut med at udføre to mands arbejde – først at køre dagen lang og derefter hjem og planlægge til næste dag plus samle op på de løse tråde.

Undervejs var der også kommet tre børn til hjemme i det 275 kvadratmeter store hus i Sunds by. 34-årige Lene passede regnskabet og børnene, men kunne se, at Leif begyndte at blive vel kort for hovedet som følge af det store arbejdspres.

Leif var ikke meget for at se sig selv i rollen som kontor-mand, men det har vist sig at være en rigtig god forretning at være speditør. Dertil kommer, at medarbejderne mener, chefen er blevet nemmere at omgås, og derfor foretrækker de også, at han bliver hjemme på kontoret, konstaterer Leif med et grin.

Undervejs har han gjort sig adskillige erfaringer. Det første år som selvstændig kørte han udelukkende for A-post.

- Det var inden jeg lærte at bruge en lommeregner, hvor jeg glemte der er noget der hedder moms og troede at omsætning er lig med overskud. Dengang lærte jeg også, at jeg aldrig mere vil nøjes med én kunde, og at jeg selv vil sætte mine priser. Jeg havde glæde af en erhvervsrådgiver fra banken, som bl.a. rådede mig i, hvor fordelagtigt det er at have en vis egenkapital, fortæller Leif.

I dag sender Lene regninger ud til 50 forskellige kunder hver måned. Deriblandt også DSV, der i transportbranchen har ry for at presse prisen. Men den går ikke hos Engsig Transport, der forlanger – og får – den pris, de vil have.

- Med vores priser ved vi, at vi er dem der ryger først hos DSV. Nogle gange er det hårdt at være så principfast med ikke at ville gå på kompromis med prisen. I den stille vintertid har jeg indimellem gået nogle meget lange ture, men når jeg ser tilbage, er det jo gået alligevel, fortæller Leif, der har lært at i vinterperioden kan medarbejderne i stedet få tid til tage truckkort eller farligt gods-bevis.

Den mere stille vinterperiode betyder også mindre arbejde til firmaets faste 5-7 undervognmænd. Her sætter Leif i øvrigt også prisen, som er bedre end hvad speditørerne i de store fragtfirmaer giver.

- Når jeg sætter min egen pris til kunderne, stiger undervognmændenes pris tilsvarende. Nogle tjener mere på os end på deres egne faste kunder, men det giver også et godt samarbejde. Det er vigtigt, lyder det fra vognmand Engsig.

For ham er et godt samarbejde bl.a., at under-vognmændene følger samme regler som firmaets ansatte. Flere af dem bruger Leif til at drøfte deres forretning med, hvilket han anser for en del af samarbejdet. Men grænsen går, hvis en undervognmand uden forudgående aftale vil ”fiske” kunder fra Engsig Transport. Det har en enkelt forsøgt ved at lægge sit visitkort hos en af Engsigs kunder. Og dermed sluttede det samarbejde med dags varsel.

- Han kørte for 1½ mio. kr. for os om året. Men jeg havde fra starten sagt, ”hvis du vil prøve noget, så sig det til mig”. Det gjorde han ikke. Og derfor kørte han ikke dagen efter. Det var jeg ærgerlig over, for han var hamrende dygtig. Og det går da heldigvis også fint nok for ham i dag, lyder det fra Leif.

På samme vis er Leif Engsig meget principfast hvad gælder medarbejdernes forhold til færdselsregler og køre-hviletid. Ligesom firmaets nul-alkohol i arbejdstiden skal overholdes.

- Derfor ringede en chauffør hjem en dag for at spørge om han måtte tage imod en flaske rødvin, han havde fået for at give en kunde en håndsrækning. Ligesom en chauffør, der blev taget af fartkontrollen med 85 km/timen, straks ringede hjem. Han kørte ned ad en bakke, så farten var røget op, og han vidste, han lige så godt kunne fortælle det med det samme, lyder det fra vognmanden.

Han mener, at hvis han og alle andre i branchen overholder gældende regler, vil branchen slippe for et dårligt image.

Chaufførerne hos Engsig Transport bliver rost til skyerne af deres arbejdsgivere.

- Vi har nogle dygtige chauffører, det skal med. Omvendt siger Leif aldrig nej til dem – kun til sin kone, siger Lene med et grin.

Leif tilføjer, at firmaets medarbejdere skal have lige så gode vilkår, som han selv ønskede da han var lønmodtager. Deriblandt overenskomstmæssig løn og en sygeforsikring, der sikrer lægehjælp på privathospital.

Inden en medarbejder overhovedet bliver ansat, skal han gå hjem og snakke med konen derhjemme om de vilkår, der er hos Engsig Transport.

- En af vores medarbejdere på omkring 50 år siger, han kan se en tydelig forskel. Før affandt konerne sig med mændenes lange arbejdsdage. I dag er det næsten lige før vi skal have pigen med til jobsamtale. I praksis opfordrer vi folk til at snakke med hende derhjemme før de bliver ansat, fordi de aldrig med sikkerhed kan sige, hvornår de er hjemme, siger Leif.

En stående regel er, at en medarbejder altid kan spørge om fri med en eller to dages varsel. Og chefen har lært af sin kone, at han ikke skal spørge hvorfor en chauffør vil have fri.

- Det kan være, han gerne vil til et møde i skolen med et af børnene, eller også trænger han til at sove på sofaen derhjemme. Og det er fint, hvis det betyder, han ikke bliver stresset på arbejde.

Lene og Leif Engsig har familiens og firmaets fremtid oppe at vende mindst en gang om året.

Lige nu overvejer parret om de skal ansatte en medarbejder til kontoret for at opnå lidt større fleksibilitet i forhold til pasningen af telefonen. Det er de mange telefonsamtaler med kunder, chauffører og undervognmænd og den konstante fokus på returlæs, der er Leifs hovedopgave. Bogstaveligt talt, for han styrer det hele i hovedet. Det er svært at sige nej til kunder, der har flere opgaver, men det betyder igen en større vognpark. Så en anden løsning kan være at entrere med endnu flere undervognmænd. Uanset udfaldet er det helt sikkert, at det er regnet godt igennem, før der bliver taget en beslutning.

- Vi er meget fokuserede på tal. Vi vil ikke, hvis ikke det er en god forretning. Her er planlægningen det helt store, mener Leif Ensig.

Parret ser deres fremtid i vognmandsbranchen, selvom den tager de fleste hverdagstimer.

- Leif siger nogle gange, vi skal sælge det hele. Det synes jeg ikke. Efter han er kommet hjem på kontoret, er han blevet meget mere værd herhjemme. I dag er Leif fodboldtræner for en af drengenes hold. Han er ikke helt bombet efter en arbejdsdag, som han var, da han kørte med en bil. Og jeg selv er glad for at være en del af dette. Hvis vi solgte firmaet, ville vores liv jo blive fuldstændig ændret, konstaterer Lene Engsig.