Etniske danskere! Jeg troede, at det var en fortalelse fra studieværtens side, da jeg første gang hørte udtrykket. Men nej, det er en formulering, vi lige så godt kan vænne os til. Eftersom folk med en anden baggrund end dansk, omtales som folk med anden etnisk baggrund, er man åbenbart nødt til at kalde os, der har rod generationer tilbage i Danmark, for

.

Jeg har ofte tænkt på, hvordan det ville være gået for de titusindvis af danskere, der emigrerede i forrige århundrede, hvis ikke de havde indordnet sig under hhv. amerikanske eller canadiske forhold. Der kan vist ikke herske tvivl om, at de så ikke var blevet accepteret, men sendt tilbage igen – for egen regning. Hvis de ikke ydede en flittig og helhjertet indsats, var der ingen kære mor. Der var ingen ”kontanthjælp” at hente, nej det var hårdt slid – det er både sikkert og vist. For ikke at tale om, at deres børn jo heller ikke var centrum for ballade i de år.

Tørklædedebatten er formentlig klinget noget af, når dette blad er udkommet. Men tørklæder og tørklæder er jo mange ting – der er flere varianter af den muslimske hovedbeklædning. (Ikke et ord om Elsebeth Gerner Nielsens tragikomiske tørklædeaktion her). Nogle kvinder har ”bare” et løst tørklæde slynget om hovedet for at dække håret, medens andre har hel-dækkende dragter. Bla. den såkaldte burka, som er en ”ikke-gennemsigtigt altdækkende klædningsgenstand, hvor selv øjnene er gemt bag et netgardin”.

Vi har læst om eksemplet med en dagplejemor, der bar burka. Man fandt, at kvinden ikke egnede sig til jobbet som dagplejemor, idet man vurderede, at det er vigtigt, at børn kan se og aflæse øjen- og mundbevægelser hos kvinderne. Mimikken vel i det hele taget. Også sagen fra Århus, hvor Århus Kommune greb ind og tog kontanthjælpen fra burkaklædte kvinder – finder jeg er rimeligt korrekt håndteret. Begrundelsen, at sikkerheden og hygiejnen ikke har kunnet overholdes i forbindelse med kvindernes kommunale aktiveringsjobs, taler for sig selv. Kvinderne står nemlig reelt ikke til rådighed for den kommunale aktivering. I det ene tilfælde har den burkaklædte kvinde nægtet at skifte til påbudt sikkerhedstøj, mens et andet tilfælde viste, at et kommunalt rengøringsjob ikke var at forene med den muslimske klædedragt af hygiejniske grunde. Hvad folk gør inde bag hjemmets fire vægge er selvsagt deres egen sag, men hvis de vil have de goder, der følger med at bosætte sig i et ”velfærdssamfund”, så må det gamle ordsprog om skik følge eller land fly være passende at efterleve - i det mindste, når man færdes i det offentlige rum. Det samme gælder jo også for os, hvis vi bosætter os i et andet land. Men det er ikke ensbetydende med, at man mister sin identitet eller kulturelle baggrund. I øvrigt er der vist ikke mange andre lande end Danmark, der tilbyder ”kontanthjælp” til udefra kommende.

Der er til stadighed megen debat om kørehviletidsreglerne. Den ugentlige køretid for chauffører må som bekendt ikke overstige 56 timer. Nu hører vi så om de nye hviletidsregler for piloter, regler,der er afstukket af EU. De nye regler giver piloterne lov til at flyve op til 60 timer om ugen. Det lyder da grotesk, skulle jobbet som pilot være mindre belastende end jobbet som chauffør. Chauffører har uomtvisteligt et stort ansvar med et vogntog på 48 tons, men en pilot må da – alt andet lige - have et endnu større ansvar med op til flere hundrede passagerer i deres varetægt.

Nu vi er ved forskelsbehandling. Mauten, som jo skal betales af alle lastbiler for at køre på de tyske motorveje, skal sættes op med ni procent. Et beløb, der for danske vognmænd vil betyde en stigning på omkring 40 millioner kroner. Samtidig får de tyske vognmænd kompensation på 250 millioner euro. Det sker ved, at vægtafgiften sættes ned og man indfører miljøstøtteordning til de tyske vognmænd, der kører miljøvenlige lastbiler. Ordningen er godkendt af EU-kommissionen. Var der nogen, der sagde forskelsbehandling og konkurrenceforvridning!

Ha’ det godt til vi ses igen.