23948sdkhjf

Bredden giver dansk transport en særlig styrke

Mogens Therkelsen, adm. direktør for H. P. Therkelsen A/S, Padborg, formand for International Transport Danmark (ITD) har sendt os denne kommentar

Mogens Therkelsen, adm. direktør for H. P. Therkelsen A/S, Padborg, formand for International Transport Danmark (ITD) har sendt os denne kommentar



Lederartiklen i Danmarks Transport-Tidende i uge 17 gav mig det skub, som jeg længe har ventet på, for at give et klart statement fra ITD, som bestemt har en holdning til den spredning, danske vognmænd har i deres forretningsstørrelse og -aktiviteter.

Artiklen giver et retvisende billede af markedssituationen – min understregning skal gå på, at det brede netværk, som det danske transportsystem ved mange selvkørende små og mellemstore samt få store forretninger giver det danske transporterhverv, udgør en styrke og et fundament, der ikke kendt mange andre steder i Europa.

Respekt

Det er derfor af allerstørste vigtighed, at de, der bruger de danske vognmænd som leverandører, også udviser den fornødne respekt for at disse forretninger – lige fra een vogn og opefter – kan overleve på et forretningsmæssigt fornuftigt grundlag.

Det kan ofte være svært både at styre lastbilen og føre den daglige forretning, men heldigvis findes der i dag mange værktøjer, som vi fra ITDs/FDEs side tilbyder enhver forretning som service. Dette kan være med til at sikre, at vognmanden hhv. vognmandens kone kan koncentrere sig mere om det faglige, i stedet for at bruge tiden på administrative opgaver. Dermed kan de beskæftige sig med det, de er dygtige til og har lyst til, i stedet for at bruge tiden på det, der er pligt. Her tænker jeg meget på IT – IT er vigtig uanset om man har een vogn eller flere hundrede! Det er i enhver henseende nyttigt, for at give overblik i hverdagen.

Det kan selvfølgelig være svært at anskaffe, når man har én vogn eller nogle få - naturligvis økonomisk, men også fordi man skal forstå at bruge IT-materiellet. Også her kan ITD/FDE tilbyde værktøjer, som passer til de forskellige forretninger og jeg kan kun opfordre til, at man opsøger ITD/FDE for at få de fornødne informationer. Det kan gøres på kort tid og er gældende for både den nationale og den internationale vognmand.

Katastrofe at miste de små

Også de praktiske opgaver som regnskaber, bogføring og lønninger m.m. kan ITD/FDE tilbyde at løse til fordelagtige vilkår, så det ikke bliver en belastning i hverdagen og så det ikke bliver en ”tidsrøver”, når vognmanden endelig kan holde fri sammen med konen og børnene. Denne frihed skal nemlig bruges til at oplade batterierne, så man igen er fuldt kørende overfor det praktiske arbejde i dagligdagen. Det ville nærmest være lidt af en katastrofe for det danske transportsystem, hvis vi ikke passede godt på denne del af vognmandsbranchen – mange af disse firmaer har generationer på bagen og har ydet en kæmpeservice og en kæmpeindsats. De må ikke blive glemt eller gå tabt i disse globaliserings-tider, advarer Mogens Therkelsen.

En stærk opfordring fra min side skal derfor være, at man tager imod førnævnte tilbud – hellere i dag end i morgen! Det kan være nødvendigt i visse relationer – specielt hvis man står overfor et generationsskifte - at man tager næste generation med på råd, så der er gode fremtidsudsigter for forretningen uanset størrelse, siger Mogens Therkelsen.

Vær ikke bange for stordrift

Stordrift må aldrig blive et afskrækkende element for de mindre vognmandsvirksomheder – det er kun den enkelte, der kan være med til at modvirke evt. problemstillinger, der kan opstå, hvis der ikke rettidigt tages hånd om problemerne – dette kan føre til forretningslukning eller til at den næste generation ikke er interesseret i at videreføre forretningen. Dette behøver absolut ikke være tilfældet i denne moderne og teknologiske tid.

Hos ITD har vi slået meget på netværk – specielt indenfor de mindre vognmandsforretninger – og det gør vi stadigvæk! Vi er overbeviste om, at der er mange fordele ved at være med i et netværk; det kan være på chaufførbasis, hvor man kan hjælpe hinanden i spidsbelastnings- eller ferieperioder, det kan være med arbejdsopgaver, hvor den ene part måske i en periode har mere travlt end den anden. Ikke mindst kan netværket fungere som en kammeratlig og rådgivende part – både for den nuværende og den kommende generation, idet den nuværende generation ofte skaber det fundament, som den kommende generation skal videreføre forretningen på.

Jeg håber, at rigtig mange vil henvende sig for i første omgang at få en uforpligtende informationssamtale – hertil behøver man ikke være medlem af de organisatoriske systemer, siger Mogens Therkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071