Et tigerspring for Volvo
Volvo FE en fashionabel og velkørende lastvogn i det lette segment og FE-serien er både en hård konkurrent til andre mærker og Volvos egen FM-serie.
Af Finn Bjerremand
Den svenske lastvognskoncern Volvo introducerede sidste år to nye lette lastvognsserier FL og FE, som afløser for den aldrende FL-serie Og nu har jeg prøvekørt en treakslet FE-version med 320 hk motor på jyske veje
FE-serien, er den store af de to lette lastvognsserier, og dækker vægtklassen fra 18 til 26 ton totalvægt. Det vil sige, at den går ind på storebror FMs nedre programområde og er dermed en konkurrent til FM-serien.
FE 320 er udstyret med en D7E-320 motor i Euro 5 udførelse. Det er en sekscylindret 7,2 liters Deutzmotor, der er udviklet i fællesskab af Deutz og Volvo Powertrain.
Denne dieselmotor udskiller sig meget fra Volvos egne motorer, fordi den er konstrueret med en gammeldags sideplaceret knastaksel med stødstænger.
Samtidig er motoren også udstyret med en commonrailpumpe. At man har valgt at placere knastakslen på siden af motoren er ikke helt tilfældigt, idet man af hensyn til pladsbehovet fra forakslen og op til bunden af motorkassen ønskede en så lav motor som muligt.
Højden på bunden af motorkassen er langt hen ad vejen med til at bestemme, hvor godt et førermiljø, der er i førerhuset.
Euro 5 miljøkravet klares af en SCR-katalysator, der ved hjælp af AdBlue renser udstødningen efter turboen.
Knap på gearstangenTransmissionen, der er manuel kommer fra en underleverandør i dette tilfælde ZF. Det er en range-gearkasse med typebetegnelsen ZTO1109, der har ni trin i fremadgående retning. Heldigvis har Volvo valgt at have en knap på gearstangen til at skifte op eller ned i rangedelen. Gearstangen går lidt stramt i den forholdsvis nye lastvogn, der netop har passeret 22.500 km.
Når man mange gange har prøvet at køre med Volvos I-shiftgearkasse, som leveres i alle FM og FH-lastvogne, er det en skuffelse at køre med ZF-gearkassen. Er man derimod vant til at køre med en manuel betjent Volvo-gearkasse, finder jeg den ok.
Desværre leverer Volvo endnu ikke nogen I-shift eller lignende løsning til FE eller for den sags skyld FL-serien. Når jeg skriver endnu, er det fordi jeg er overbevist om, at det kommer. Kan man ikke vente er der selvfølgelig den ultimative løsning, som går ud på at få vognen leveret med en seks trins Allison fuldautomatisk gearkasse. Men det er ikke den billigste løsning, hverken i indkøb eller i drift.
En fuldautomatisk gearkasse vil ofte medføre et større brændstofforbrug.
Stor manøvredygtighedBagakslen er af typen RSS1344B, der er enkeltudvekslet og har en gearing på
4,11 – 1. Bogien er en typisk Volvo luftaffjedret med en enkeltmonteret styrende bogieaksel. Når man ikke absolut behøver en tvillinghjulsbestykning på bogieakslen, er den styrende aksel et godt alternativ, der betyder stor manøvredygtighed og dermed mindre dækslid og brændstofforbrug.
Førerhuset på testvogne er af typen L3H1 Sleeper, der er udstyret med en god køje. Højre dør er udstyret med to store vinduespartier, både foroven og forneden.
Det betyder, at der er et godt udsyn ud til højre og der kommer meget lys ind i førerhuset. Der er da også en bagside ved denne medalje. Det øverste vindue er delt i to dele, hvor den ene del kan skydes i længderetningen for at kunne åbnes. Det er for så vidt godt nok, men løsningen giver vindstøj under kørslen i den ellers meget støjsvage lastvogn.
Suverænt førermiljøSelve førerpladsen er formidabel, næsten som på de store søskende Volvos FM og FH-serier, dog under hensyntagen til det lidt ringere pladsforhold, der uvægerligt er resultatet når man laver et mindre førerhus, der f.eks. også er smallere end de store søskendes.
Alle instrumenter og vigtige kontakter sidder lige foran rattet eller til højre for på det lidt bøjede instrumentpanel. Alt er til at nå og overskue. Man har let kontrol over alle vigtige funktioner.
Sædet kan indstilles så de fleste altid vil kunne finde en behagelig siddestilling og med rattets indstillingsmuligheder er førermiljøet i top. I hattehylden lige over førerpladsen er den digitale fartskriver placeret, ligesom der er plads til andre vigtige apparater og kontakter.
I testvognen sad en grundig OBU til Mautbetaling i Tyskland, ligesom cd-afspilleren med plads til fem cd er placeret i panelet. Det er let at komme til med denne placering.
Godt indtrykEfter en dag med 350 km på jyske veje har mit totale indtryk af FE-serien ikke ændret sig siden de først testkørsler i Sverige. Der er tale om et tigerspring fra Volvos tidligere FL-serie og op til denne FE-version.
Det er en moderne lastvogn, der er let at betjene, og som lever op til forventninger til et moderne produktionsapparat, der skal have en positiv virkning på såvel førerens velbefindende som ejerens økonomi.
Når man kører ud af vejen med den fuldlastede FE 320, skal man dog lige vænne sig til, at det ikke er en FH 520 eller måske 660’er man kører med.
Drejningsmomentet er 1200 Nm, der afleveres i omdrejningsfeltet 1200 til 1700 omdrejninger i minuttet. Det betyder, at man skal lade den køre højt op i omdrejninger, inden man skifter til et højere gear. Men det er jo kun en tilvænning.
Skal jeg anke over noget, er det motorbremsens manglende effektivitet. Med Volvos normale VEB og nu også VEB motorbremse på de store vogne, så virker det næsten, som om motorbremsen er virkningsløs i FE.
En bedre løsningDen skal også køres op i toppen af omdrejningsfeltet for at få tryk på, og det er modsat det vi er vant til nu til dags. Her må Volvo kunne tilbyde en bedre løsning, når der kommer en lille opdatering. Man kan måske forestille sig muligheden for en VEB-motorbremse eller en retarder-løsning. Skivebremserne virker hurtigt og effektivt, og styretøjet giver en meget direkte og præcis kontakt med vejbanen.
En lastbilejer, der har brug for en treakslet sololastvogn til regional eller fjerntransport, vil være godt hjulpet med en FE320.
Den 350 km lange tur, som både omfatter kørsel i bytrafik, biveje, landeveje, hovedveje og motorveje, i såvel flade som bakkede områder, gav et brændstofforbrug på 3,475 km pr. liter. Det bør dog kunne blive bedre, og den forholdsvis lave sats må tilskrives min manglende erfaring i at køre med denne vogn.