23948sdkhjf

KLM Cargo holder skansen

Luftfragtsaktiviteterne ligger en anelse over niveauet sidste år

Luftfragtsaktiviteterne ligger en anelse over niveauet sidste år



Af Lars Lassen

De seneste trafiktal fra det hollandske luftfartsselskab KLM Cargo viser, at luftfragtsaktiviteterne ligger over niveauet for sidste år. I marts måned nåede load faktoren 70 procent, hvilket er en stigning på 0,8 procent i forhold til samme måned sidste år.

Tallene dækker over en beskeden stigning i trafikniveauet på 0,1 procent, mens KLM Cargo samtidig har reduceret kapaciteten med 1,1 procent.

I april måned nåede luftfragtsselskabet en load faktor på 67,4 procent, mod 67,4 procent i april 2006. Den beskedne nedgang skyldes identiske fald i trafikniveauet og en kapacitet på 0,8 procent.

Der er imidlertid betydelige forskelle på de forskellige markeder, hvor KLM Cargo er aktive. Den mest gunstige udvikling ses på Afrika og Mellemøsten, hvor selskabet har øget revenue per tonkilometer med hele 10,1 procent i marts i forhold til marts 2006. I april er fremgangen her på otte procent.

Det er naturligvis fusionen med Air France, der har styrket KLM’s netværk på det afrikanske kontinent, der er grundlaget for den pæne fremgang.

Også det europæiske luftfragtsmarked viser pæne fremgange med en vækst i revenue per tonkilometer hele 9,7 procent i april.

Her kan ruterne til Nord- og Sydamerika kun fremvise vækstrater på 3,3 procent på revenue per tonkilometer.

Indtjeningen på de asiatiske ruter er stort set uændret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219