23948sdkhjf

Uddelte både ros og øretæver

Transportminister Flemming Hansen var på DTLs generalforsamling generelt positiv over for landevejstransportens resultater og fremtidsmuligheder og omtalte den kommende vejgods-strategi. Men på ét punkt uddelte han øretæver: TVs eksempler på uheldig chaufføradfærd ødelægger regeringens muligheder for at hjælpe erhvervet, advarede han

Transportminister Flemming Hansen var på DTLs generalforsamling generelt positiv over for landevejstransportens resultater og fremtidsmuligheder og omtalte den kommende vejgods-strategi. Men på ét punkt uddelte han øretæver: TVs eksempler på uheldig chaufføradfærd ødelægger regeringens muligheder for at hjælpe erhvervet, advarede han



Af Finn Bruun

Flemming Hansen understregede i sit indlæg, at det går godt herhjemme, og at transporten er selve forudsætningen for at vi klarer os godt. Uden et effektivt transporterhverv ville vi mangle den mobilitet, som er nødvendig for samfundets fortsatte vækst – og det gælder ikke mindst i en globaliseret verden – transporterhvervet er globaliserings motor, forslog han og lagde vægt på erhvervets konkurrence-evne.

- Erhvervet yder selv en stor indsats på dette område. I de år, hvor jeg har været minister har jeg med glæde noteret mig den seriøse indsats, som branchen gennem sine organisationer har ydet for at stille ekspertise til rådighed for virksomheder og for at sikre høj faglighed gennem uddannelse.

Ministeren var ikke så bekymret over den faldende andel af transporteret gods på danske lastbiler, fordi han så det som udtryk for stigende internationalisering og eksport. Han hæftede sig nemlig ved, at en del af de udenlandske lastbiler jo kører for datterselskaber som danske vognmænd har etableret i udlandet som led i en nødvendig internationalisering.

Men man er udmærket klar over i ministeriet, at lastbilerhvervet står over for store udfordringer i de kommende år. De fremgår også af den analyserapport fra

Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transport- og Energiministeriet, som kom i april måned.

En stribe udfordringer

Det drejer sig især om erhvervets produktivitet og effektivitet, rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere samt nye krav som følge af de internationale udviklingstendenser, der stiller nye krav til transportsektoren. Hertil kommer, at erhvervet også har en række udfordringer i forhold til at sikre en positiv udvikling for miljø og trafiksikkerhed.

- Regeringens kommende vejgodsstrategi vil indeholde en vifte af forskellige initiativforslag, der vil bidrage til at styrke og udvikle lastbilerhvervet, så Danmark også i fremtiden vil have et af de mest effektive transporterhverv i Europa. Som led i effektiviseringsprocessen skal det samtidig sikres, at der sker en reduktion af erhvervets miljø- og energibelastning samt en forbedring af trafiksikkerheden, sagde Flemming Hansen og nævnte, at strategien, som kommer allerede til sommer, vil have fokus på områder som:

En fortsat høj fremkommelighed for lastbiltransporterne i Danmark - trods den forventede vækst i trafikken., En gradvis udbredelse af modulvogntog, arbejdskrafttilgang til erhvervet, flere nystartede vognmænd med gode vækstforløb, styrket samspil mellem transportformerne, en generel regelforenkling for erhvervet samt forbedret trafiksikkerhed og færre miljøgener.

- Initiativforslagene skal nu nærmere drøftes med erhvervets organisationer, sagde ministeren.

Modulvogntog i EU

Omring modulvogntog slog han fast, at de indebærer betydelige driftsøkonomiske og miljømæssige gentester. Fra internationale undersøgelser ved vi, at modulvogntog betyder, at antallet af kørte ture kan reduceres med op til 30 procent og brændstofforbruget med ca. 15. pct.

Transportministeren så frem til forsøget med modulvogntog og forventede, at disse vogntog på sigt vil blive en stor fordel for det danske samfund og han tilkendegav, at han vil i EU-regi vil arbejde for udbredelse af kørsel med modulvogntog – selv om han var klar over, at det ikke vil blive nogen nem proces.

Så kan vi ikke hjælpe jer

I sit indlæg var Flemming Hansen stærkt inde på trafiksikkerhed og transportbranchens rolle. På baggrund af TV-indslag, som senest har vist chauffører, der læste avis og spiste mens de kørte, advarede han om, at der ofte kun skal få brodne kar til for at give et helt erhverv et dårligt omdømme, som har den kedelig egenskab, at det kan klæbe ved i lang tid.

- Det støder min og borgernes opfattelse af ansvarlighed, for der er jo tale om klare overtrædelser af færdselsloven, hvor andre trafikanters sikkerhed bringes i fare. Der er tale om et meget alvorligt problem, når TV gentagne gange kan dokumentere, at chauffører ikke overholder helt elementære færdselsregler, sagde ministeren og understregede, hvor ødelæggende den slags kan være for branchens generelle image i befolkningen og for de vognmandsvirksomheder, der udstilles i TV.

- Og i realiteten er de også ødelæggende for mine og regeringens muligheder for at hjælpe og assistere lastbilerhvervet på et tidspunkt, hvor erhvervet står overfor store udfordringer.

.- De chauffør-episoder, der blev vist i TV2 forleden vil jeg ikke acceptere, sagde ministeren, som stærkt opfordrede DTL og andre dele af erhvervet til at tage hånd om problemet.

Det ville være klædeligt, hvis DTL vil gå foran i denne proces, der utvivlsomt kræver en tæt dialog med alle erhvervets interessenter – herunder chaufførernes fagforening, sagde Flemming Hansen.

Han sluttede af med, at understege, at han som minister kan bidrage til erhvervets fremgang ved at skabe bedre rammer og arbejde for fair og effektiv konkurrence i det nye Europa.

- Men det er første og fremmest op til jer selv at gribe de nye muligheder. Jeg er sikker på, at I har alle muligheder for succes, sagde han på generalforsamlingen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107