- Den danske samfundsøkonomi har de seneste år oplevet en meget betydelig vækst og det har betydet fyldte ordrebøger, øget beskæftigelse og stigende priser. Men desværre har mange af os oplevet store problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og det kan let få de sorte tal til at forsvinde fra bundlinjen

Det fremhævede formanden for ATL, Arbejdsgiverforeningen for Transport, Handel og Service under HTS, vognmand Joan Hansen, i sin beretning på ATLs generalforsamling i Aalborg den 11. maj.

Hun fastslog, at det ikke er usædvanligt eller overraskende, at der ved en kraftig økonomisk vækst på kort tid, opstår flaskehalsproblemer og forbigående mangel på arbejdskraft indenfor særlige områder

- Men indenfor vores område, transport og chaufførområdet, er der tale om et helt fundamentalt samfundsproblem. Alle fremadrettede analyser af samfundsøkonomien peger ikke overraskende på, at en fortsat økonomisk vækst også medfører stigende transportarbejde, ikke bare i sammen grad som den økonomiske vækst, men endnu større, da øget specialisering, mindre lagre, øget fokus på logistik, forstærker behovet for transport.

- Øget transport betyder også behov for flere chauffører og lager- og logistikarbejdere, men ser man på det nuværende rekrutteringsgrundlag, må man konstatere at det bliver stadigt mindre og mindre, påpegede Joan Hansen, som havde flere forklaringer på det:

Der er både konkurrencen fra andre erhverv. Stigende gennemsnitsalderen på chauffører, ligesom antallet af personer i alderen 30-39 år, uden kompetencegivende uddannelse skønnes over de næste 20 år at falde fra ca. 150.000 til 120.000 samtidig med, at der er færre og færre som får et stort kørekort hos militæret, og som ikke som det ellers ofte ses søger ind i erhvervet for en kortere periode for efterfølgende at blive grebet af det

De kraftigt skærpede sanktioner for overtrædelse af køre-hviletidsreglerne, hvor chaufføren for en forseelse, der i andre sammenhænge betragtes som ubetydelig, kan koste en ugeløn eller mere.

- En anden forklaring er, at vi ikke er gode til at rose os selv for alt det vi gør.

Hverdagen for mange er travl og fyldt med bestræbelser på at opfylde kundernes behov og ønsker, sagde hun og tilføjede: - Sandheden er, at vi er så optaget af at knokle for at holde samfundet i gang, at vi helt glemmer at være stolte af alt det, vi når og gør.

Når man med nød og næppe, når dagens opgaver, ser man mere på det, man ikke helt nåede, end alt det man nåede, og hvor imponerende det er.

Efter et samlet forhandlingsforløb på ca. 242 timer betegnede Joan Hansen resultatet som

”dyrt, men ikke for dyrt”.

- Der er givet lønstigninger, som kan mærkes, men det er ikke økonomisk uforsvarligt, sagde hun og beskrev, at det forud for forhandlingerne var flere forhold, som gjorde situationen ekstra vanskelig, og som var indbyrdes modstridende.

Manglen på arbejdskraft talte for, at der skulle gives store lønstigninger.

Men man forøger ikke den samlede mængde arbejdskraft ved at hæve lønnen generelt. For hvis vi hæver lønnen, så gør de brancher vi konkurrerer med det også, med det resultat at det eneste man får ud af det, er en forøgelse af omkostningsniveauet.

På den anden side er der bred enighed om, at vore mange medarbejdere ude i virksomhederne udfører et fantastisk godt stykke arbejde, og at det rettelig bør belønnes bedre, ligesom det økonomiske opsving også bør kunne mærkes hos den enkelte medarbejder.

Fra fagbevægelsens side og fra medarbejderside har de mange avisartikler om mangel på arbejdskraft og den økonomiske vækst, også skabt store forventninger om markante lønstigninger. Disse forventninger blev ikke mindre af de mange historier store millionbonusser og aktieoptioner til topdirektører.

Endelig siger snusfornuften, at det som går op også går ned igen, hvorfor der absolut ikke er nogen garanti for, at den nuværende økonomiske vækst vil fortsætte, og vi har da allerede nu set tegn på, at væksten går noget langsommere end tidligere.

Så samlet set var det en kompliceret situation. Selv om man altid siger, at den kommende overenskomstforhandling er den vanskeligste hidtil, så var der denne gang noget om det, fastslog Joan Hansen.

For at bevare et koblingen med og til ATL overenskomsten blev forhandlingsudvalget til Fællesoverenskomsten, som består af HTS´ bestyrelse suppleret med ATL´s næstformand Allan Larsen. Herudover deltog André Rouvillain også fra administrationens side. Topforhandlere var HTS formand Jesper Baltazar og direktionen i HTS, bestående af Ole Krog og Knud Erik Linius.