23948sdkhjf

DTL-optimisme

DTL-formand Jørgen Egeskov var optimist på DTLs generalforsamling i Aalborg i lørdags, og fastslog på baggrund af konjunkturanalyse, at det går godt – bortset fra imaget

DTL-formand Jørgen Egeskov var optimist på DTLs generalforsamling i Aalborg i lørdags, og fastslog på baggrund af konjunkturanalyse, at det går godt – bortset fra imaget



Således efterlyste Jørgen Egeskov respekt for transportbranchen.

- Uden os ville alt gå i stå. Vi fortjener ros og samfundets respekt, fastslog han.

I den forbindelse vendte han sig mod enhver hovsa-lovning på baggrund af spektakulære medie-sager. Og han nævnte i den forbindelse dyretransporter, hvor han tog skarp afstand fra de forfærdelige ting, som har været vist på TV

- Dyretransporter springer alligevel i øjnene, når vi taler om lovgivning på baggrund af enkeltsager og brodne kar – på to måder. Dels de forfærdelige eksempler, vi alle har været vidner til i den bedste sendetid, dels den klippekortordning, som politikerne – på baggrund af de brodne kar – nu har gjort så stram, at mange seriøse dyretransportører kraftigt overvejer, om det er umagen værd, sagde Jørgen Egeskov med henvisning til, at man risikerer klip for ganske små fejl, så man meget let kan løbe ind i et klip, selv om man gør sig umage.

Panik-lovgivning efter enkeltsager

- Det er paniklovgivning, og vi kan kun opfordre til, at ministre og politikere bruger den sunde fornuft mere – og til at have mod til at turde gøre det – end at de reagerer på enkeltsager, fordi de lugter stemmer i at optræde håndfast på TV i negative enkeltsager, sagde han.

DTL-direktør Erik Østergaard vendte sig i sin generalforsamlingsberetning skarpt mod forslaget om et generelt forbud med lastbiloverhaling på to spor.

- Det forslag bør ministeren lægge ned i skuffen igen, sagde hans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062