Lysander Shipping fik pris
Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse har uddelt sin årlige
Internationaliseringspris som blev delt mellem Lysander Shipping og Bo Gregersen
Prisen gives til en person eller institution, som har gjort en særlig indsats for at styrke internationaliseringen inden for det merkantile område og var i år delt mellem to modtagere, der med meget forskellige udgangspunkter har bidraget til internationaliseringen: Direktør Steen G Pedersen Lysander Shipping og studiechef Bo Gregersen fra Aarhus Universitet, Handelshøjskolen
Lysander Shipping tilbyder sine kontorelever en international karriere, hvor eleverne får kontakt med mange kulturer og sprog. Engelsk indgår som en naturlig del af elevernes hverdag. Eleverne får en selvstændig uddannelse til at kunne arrangere og koordinere transporter internationalt. Som en nærmest obligatorisk del af uddannelsen gennemfører eleverne et uddannelsesforløb i udlandet.
Udveksling og praktikBo Gregersen har arbejdet med det internationale område på Aarhus Universitet, Handelshøjskolen - nu en del af Aarhus Universitet - siden 1988. Det er ikke mindst Bo Gregersens fortjeneste, at Handelshøjskolen i Aarhus er en af de videregående uddannelsesinstitutioner, der udsender flest studerende på udvekslings- eller praktikophold i udlandet.