Galileo-projekt tæt på skandale
EU’s milliardprojekt tæt på totalt sammenbrud efter store forsinkelser
EU’s ambitiøse plan om et europæisk satellitnavigationssystem, der kunne konkurrere med det USA-kontrolerede GPS-system, hænger i en tynd tråd.
Selv om det i sidste uge lykkedes at sende det første egentlige navigationssignal fra den første satellit i systemet, så er striden mellem industrikonsortiet, der skal levere Galileo-systemet køberen EU-Kommissionen, nu brudt ud i lys lue.
Dødvande- Forhandlingerne med operatørkonsortiet er reelt gået død, og jeg anser det for lidet sandsynligt, at man når frem til en aftale på mødet i dag tirsdag, lyder vurderingen fra den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee, der i kraft af Tysklands EU-formandskab står i spidsen for ministerrådet på trafikmområdet.
Galileoprojektet, der oprindeligt forventedes at koste omkring 50 milliarder kroner, er stærkt forsinket og plaget af tekniske problemer.