Fragtmængderne boomer hinsidan….
Man må lade svenskerne, at de har god gang i deres luftfragt i disse tider. Mange nye operatører, nye frekvenser og store mængder.
Af Herbert Nielsen
De seneste tal fra Stockholm Arlanda siger, at man i 1. kvartal af dette år har haft en stigning på 22.7 procent – fra 35,227 tons i Q1, 2006 til 43,261 tons i dette år.
Det ser også ud til, at stigningen er så nogenlunde ligeligt fordelt på import og eksport. Efter de foreløbige tal fra LFV steg importen med ca 53 procent, mens eksporten gik i vejret med 47 procent.
Den stærke fremgang på Stockholm Arlanda efter lang tids stilstand skyldes naturligvis lufthavnens store succes med at tiltrække nye asiatiske carriers. Inden for få måneder sidste efterår og fortsættende ind i 2007 har lufthavnen kunne notere både Korean Airlines Cargo, China Airlines Cargo, Cathay Pacific Cargo og Jade Air Cargo som nye kunder, alle med Boeing 747-400F fly på banen.
Flere fragter-afgangeGöteborg Landvetter ligger også godt til: Her er der tale om en fremgang på 17 procent i årets første kvartal, til i alt 17,139 tons. Importen steg med 10 procent, mens eksporten gik op med hele 25 procent.
Fra januar har Göteborg fået én ny fragtkunde – nemlig Cargolux, og lufthavnen har nu i alt 19 ugentlige fragter-afgange.
Men Göteborg er samtidig midt i et omfattende byggeprojekt, der skal etablere nye terminaler og en ny infrastruktur til fragten. Lufthavnen vil derfor i 2007 fokusere mest på at fastholde sin kvalitet over for eksisterende kunder, snarere end at gå ud med en energisk markedsføring.
Men – som tilfældet Cargolux viser: Derfor kan der jo godt dumpe nye godbidder ned fra himlen…
Desværre er det ikke muligt at følge Københavns Lufthavns udvikling lige så tæt: Der er stadig laaaaangt mellem de statistiske rapporteringer..