Nogle gange er virkeligheden så overvældende, at selv store, stærke organisationer ikke kan holde bunken under gulvtæppet: Det skete for Airbus sidste år. I år var det sandhedens øjeblik…

Af Herbert Nielsen

Airbus indbyder årligt omkring 100 luftfartsjournalister fra hele verden til en teknisk pressebriefing, som det hedder. Netop da hele denne mediestyrke var samlet sidste år, brød nyheden: den store A380 ville være forsinket et år.

I månederne efter viste det sig, at problemerne var endda endnu større: Forsinkelsen blev opgjort til to år – og det er status, hvor Singapore Airlines således med forsinkelse modtager sin første A380 til november, 2007.

På årets briefing, hvori også deltog bladets udsendte, tog den nye Airbus Chief Operating Officer, Fabrice Bregier, bladet fra munden:

- Airbus havde været ombrust af succes i årevis, især i første halvdel af dette årti. Og måske havde vi været for succesfulde. Vi overgik vores konkurrent i flysalg, vi producerede flere fly end vores konkurrent. Men det var også i en periode, hvor vores konkurrent havde sine egne store problemer at slås med. Jeg har kun været her i et halvt års tid, så måske er det for letkøbt af mig at sige, at Airbus var blevet skødesløs – men ikke desto mindre er det, hvad også mange, der har været med i mange år, siger. Airbus var en fornyer, men netop fordi vi var så succesfulde, var vi ikke opmærksomme på at sikre, at organisationen og dens struktur fulgte med.

- I mellemtiden var vores konkurrent kommet på benene igen og havde taget pulsen i tiden. Så vi var i krise. Og denne krise tjente så som vores ”vækkeur”, der har givet os chancen for at revurdere alt helt ned i dybden og restrukturere selskabet.

Den bratte opvågnen har så efter flere skift af rorgænger resulteret i en treårs kampagne, der har fået navnet Power 8. Den indeholder mange ingredienser. Men alle har samme fællesnævner: slankekur og omkostningsreduktioner. Det er dog ikke det eneste, må man retfærdigvis sige: Den indebærer også endnu et brud med den stærke nationale tænkning, der nok har været både en styrke, men så sandelig også en ulempe for selskabet, hvis hovedejere er England, Frankrig og Tyskland.

Bruddet med den nationale forankring betyder en nøje granskning af hvilken rolle, hver enkelt produktionsfacilitet i UK, Spanien, England, Frankrig og Tyskland spiller. Og det er allerede besluttet at frasælge flere af dem til partnere, så Airbus ikke selv skal have ansvaret for dem. Tilsvarende skal der skæres voldsomt i antallet af leverandører med sigte på færre, men større og risikovillige partnere, mens alle de andre så kan indgå underleverandøraftaler med disse.

Det betyder, alt andet lige, færre Airbus-ansatte, og det har fagforeningerne som ventet reageret stærkt på. Men det ventes, at den nye topchef, Louis Gallois, der har en fortid som chef i de franske jernbaner, har erfaring i at håndtere så danne situationer med gefühl og fasthed, så det ser ud til at gå fremad.

I mellemtiden kan Airbus glæde sig over, at de to store programmer, A380 og A350, nu er på skinner efter reviderede planer, samt at i hvert fald A320 og A330 sælger godt.