Airbus satser på fragten
Airbus er også fragtfly – og under den seneste kriseperiode har der været både positive og negative udmeldinger til markedet for freighters.
Af Herbert Nielsen
Den dårlige var naturligvis erkendelsen af de store forsinkelser af hele Airbus’ jumbo-projekt, A380. Et stykke af vejen fastholde selskabet, at forsinkelserne ville ramme passagerudgaven af flyet, mens fragtversionen stadig kunne holdes på dydens smalle vej, rent tidsmæssigt.
Men - i marts måned i år gik Airbus ud med meldingen om, at hele A380F programmet var suspenderet. Det reagerede markedet hurtigt og kontant på: Alle 27 ordrer blev annulleret af Emirates, FedEx, UPS og leasingselskabet IFLC.
Dermed er ordrebogen for fragtversionen af den store A380 helt blank, og med programmet suspenderet kommer der naturligvis helle ikke nye ordrer til. Airbus siger i dag, at programmet vil være genoplivet fra 2014, og så vil det vise sig, hvor meget af den store kage på omkring 450 mega-fragtere, Boeing til den tid vil have taget med sin Boeing 747-8F
De gode nyheder…Men der er nu også godt nyt fra Airbus, når det gælder fragtere: For måske første gang har fragtens folk vundet et slag om hvad en ekstra kapacitet på den nye A350XWB skal bruges til. Der var naturligvis mange om buddet – flere passagersæder, mere plads til elektronik, eller hvilefaciliteter til besætningen.
Som sagt: Fragten vandt slaget og har dermed fået den plads, der oprindeligt at designet til besætningens hvileplads. Den er nu flyttet op over passagerkabinen i flyet agterende.
Og det betyder, at A350XWB fra starten kan lanceres med plads til fire 96 tommers palletter og otte LD3 containere forrest, samt andre fire 96 tommers palletter og fire LD containere agter. Dertil 11.3 kubikmeter til ”løs fragt” i halen.
KonverteringOg endnu en gang er det slået fast, at Airbus nu lancerer pakker til konvertering af aldrende A320 fly til fragtfly fra 2011. Det sker inden for et joint venture med en russisk partner, Irkut, og det ventes, at dette program vil tiltrække stor interesse fra blandt andre ekspresselskaberne, der dermed ville få en effektiv lille fragter til de korte, blandt andet europæiske ruter.