23948sdkhjf

Pris til Transit

Ford Transit fik bevis på titlen som Årets Varebil 2007

Ford Transit fik bevis på titlen som Årets Varebil 2007



Af Lars Lassen

Da Ford Transit fortjent blev kåret som Årets Varebil 2007 i starten af november sidste år, fulgte der ingen beviser på den fornemme titel med hjem til Ford Motor Company’s kontor i Ballerup.

Det blev der traditionen tro rådet bod på ved forårsarrangement, hvor Motorjournalisternes Klub i Danmark (MKD), der står bag kåringen af Årets Varebil, overrakte trofæet til Torben Engmark, Ford Motor Company.

MKD’s formand Finn Knudstrup, Berlingske Tidende, gentog begrundelsen for kåringen af Ford Transit, nemlig god sikkerhed kombineret med høj komfort og glimrende køreegenskaber. Alt sammen til en rimelig pris.

- Vi er glade og stolte over at modtage denne pris som er et bevis på, at det vi laver, er det, som kunderne vil have. Vi kan se, at salget har været fremadgående, og siden introduktionen har vi solgt hele 2552 nye Transit'er. Yderligere 1800 biler, som allerede er kundesolgt, er på vej til Danmark. Vi er også utrolig stolte af den positive opbakning, som vi har fået fra vores nuværende kunder, og det har mindst været en lige så stor glæde, at byde alle de nye kunder velkommen, sagde en tydeligt glad Torben Engmark, Ford Motor Company.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063