23948sdkhjf

Vi skal vogte den maritime arv i Europa

Den danske regering giver sit svar på en samlet maritim politik for EU

Den danske regering giver sit svar på en samlet maritim politik for EU



Af Finn Bruun

Dansk skibsfart har ikke altid været lige positiv overfor EU’s indsats på skibsfart-området. Den danske handelsflåde har i årevis arbejdet internationalt, og EU havde i mange år fokus på søfart set med regionale briller, en holdning, som man i de danske rederier oplevede som nærmest provinsiel.

Nu er EU imidlertid begyndt at opfatte skibsfarten som en europæisk styrkeposition, og derfor er der stor dansk interesse for EU's maritime politik og derfor har økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen på regeringens vegne sendt et fremadrettet høringssvar til Kommissionen i forbindelse med Den Maritime Grønbog.

Det danske bidrag bakker blandt andet op om Kommissionens fokus på øget og miljømæssig bæredygtig vækst og beskæftigelse i de maritime sektorer i Europa.

Ligeledes støttes lettelse af administrative byrder og fortsat stabile rammevilkår for skibsfarten.

Og det understreges fra dansk side, at kompetencer og innovation må være grundlag for fortsat vækst, ligesom der peges på vigtigheden af international frem for regional regulering af skibsfarten.

Vores arv

På den måde sikres globale forbedringer. Det har stor betydning for Danmark som søfartsnation - også, når man taler om søfartens miljøspørgsmål, mener Bendt Bendtsen, som er ophavsmand til den danske maritime strategi, som går ud på intet mindre end at gøre Danmark til Europas førende skibsfartsnation.

Så på spørgsmålet om, hvordan EU skal forvalte Europas maritime arv, foreslår ministeren, at der må skabe en øget bevidsthed om den store betydning skibsfarten har, ikke kun for vækst og beskæftigelse, men også for den enkelte EU-borgers økonomiske situation. Det er skibsfarten som holder sammen på den globaliserede økonomi og skaber europæisk jobvækst både i den maritime sektor og i andre sektorer.

Danmark ønsker en bred maritim politik som også tager højde for miljøbeskyttelsen og opfatter skabelse af en maritim strategi for yderst vigtig.

Det danske indspark til strategien viser også, hvor stor betydning skibsfarten har for dansk økonomi og for samfundet i det hele taget:

Derfor erklærer Bendt Bendtsen sig positiv overfor en holistisk maritime politik og fremhæver over for EU, at Danmark er omgivet at hav og har

7.300 km kystlinje således, at der ikke er noget punkt I Danmark, som ligger mere end 50 km fra det nærmeste havområde eller fjord. Vi har over 120 havne, som håndterer over

100,000,000 tons gods og omkring 58 millioner passager i transit om året.

Desuden har vi fiskeriet, ligesom Danmark er en af verdens største eksportører at fiskeri-udstyr og maritimt udstyr i det hele taget.

En maritim klynge

Og havet er også inddraget, når det gælder energi. Ud over en pæn offshore olie- og gasproduktion er vi også aktive i vedvarende energi fra hav-vindmølleparker

Og selv om vi ikke har så mange store værfter som tidligere, så har vi stadig en fremtrædende international rolle inden for skibsbygning og maritimt udstyr – f.eks. store containerskibe og dieselmotorer.

Dans skibsfart er en af hovedbidragsydernes til den danske økonomi, i det 16 procent af den samlede danske eksport i 2005 stammede fra skibsfarten, som i dag er den 7. største i EU og har 2,5 procent af verdens-tonnagen.

Den danske maritime klynge beskæftiger ca. 6 procent af hele den privatansatte arbejdsstyrke.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062