23948sdkhjf

Barsk højresvingskampagne

Ny kampagne skal øge cyklisters opmærksomheden omkring højresvigende lastvogne.

Ny kampagne skal øge cyklisters opmærksomheden omkring højresvigende lastvogne.



Selv om Havarikommissionens rapport om højresvingsulykker fra sidste efterår fastslog, at det er lastbilchaufføren, der har ansvaret for at banen er fri, når han drejer til højre, så retter en ny kampagne fra Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklist Forbund fokus på cyklisterne.

Havarikommissionens rapport påpegede nemlig, at cyklisterne kan gøre meget for at hjælpe lastbilchaufføren.

Kampagnen starter i dag og slutter 27. maj 2007. Formålet er at fortælle cyklisterne, hvor de er i fare for at blive overset, når en lastbil svinger og hvad, de selv kan gøre for at forhindre de tragiske ulykker. Især ved at placere sig, så chaufføren ikke overser cyklisten.

Barsk TV-spot

Trafiksikkerhedskampagnen består dels af store plakater i bybilledet, der viser det felt, hvor cyklisterne er særligt i farezonen og dels af et tv-spot, som bliver vist på de landsdækkende kanaler, hvor en kvindelig cyklist, som kører ubekymret op langs siden af en lastbil, der holder for rødt og blinker til højre. Da hun nærmer sig førerhuset begynder hun pludselig at blive usynlig. Hun kører ind i den zone, hvor hun bliver overset af chaufføren. Det bliver grønt og lastbilen svinger. Resultatet er en ulykke.

Desuden består kampagnen af information på www.sikkertrafik.dk.

Kampagnen hilsens velkommen af vognmandsorganisationerne.

- Vi har i snart mange år gjort opmærksom på problemet med de farlige højresving, og vi kan hurtigt blive enige om, at én ulykke er én for mange, siger formanden for FDL, Ib Larsen fra Ansager.

- Derfor er det i høj grad på tide, der omsider iværksættes en kampagne. FDL har i årevis ønsket, at der i højere grad end hidtil, fokuseres på, hvor stor risikoen virkeligt er for de bløde trafikanter, når et vogntog skal svinge til højre. Som vi tidligere har været inde på, så ønsker vi ikke at løbe fra ansvaret, men vi har igen og igen peget på, at der altid er mindst to parter i en ulykke af denne slags. Det er derfor vi har ønsket mere fokus på cyklisternes adfærd, så det ikke kun er chaufførerne, der skydes på. Ingen kører andre ned med vilje, og så håber vi, at de bløde trafikanter tager advarslerne seriøst, siger Ib Larsen.

Undgå ulykker sammen

Også DTL hilser ny højresvingskampagne velkommen.

- I DTL er vi glade for alle tiltag, der er med til at forbedre trafiksikkerheden. Ansvaret ligger altid hos chaufføren. Men vi ved, at der er et blindt område ud for chaufførens førerhus, hvor det er meget, meget svært at se cyklisterne. Derfor er det vigtigt, som kampagnen gør, at fortælle cyklisterne, at de selv kan hjælpe til med at forebygge ulykkerne, hvis de placerer sig rigtigt i forhold til lastbilen, udtaler Niels Erik Nielsen, projektchef i Dansk Transport og logistik (DTL),

Han erkender at kampagnen anvender barske virkemidler, men understreger at kampagnen ikke hænger lastbilchaufførerne ud.

- Tværtimod viser den meget fint, at både cyklist og chauffør, kan arbejde sammen om at undgå de livsfarlige situationer i forbindelse med højresving," siger Niels Erik Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078