23948sdkhjf

Lastvognsservice snart på nye hænder

Daglige ledere overtager Fiskbæk Lastvogns-Service 1. juni.

Daglige ledere overtager Fiskbæk Lastvogns-Service 1. juni.



Driftleder John H. Hansen og værkfører Jesper Lundorff overtager om en måned deres arbejdsplads Fiskbæk Lastvogns-Service i Randers. Virksomheden der i dag ejes af den tidligere ejergruppe bag Fiskbæk-Auto Transport, blev etableret i 1973 og er siden blev udvidet i 1977, i 1987 og senest i 1997. Virksomheden er specialiseret omkring servicering af lastvogne og påhængskøretøjer samt opbygninger og hydraulik og er desuden autoriseret MAN serviceværksted, en aftale der fortsætter uændret.

Overtager det hele

Selve overtagelsen sker ved at det nystiftede selskab John H. Hansen Lastvogns-Service A/S, der ejes af det ligeledes nystiftede selskab John H. Hansen Holding ApS overtager hele firmaet inklusiv grund og bygninger.

- Firmaet fortsætter dog under navnet Fiskbæk Lastvogns-Service, siger John H. Hansen, der har været ansat hos Fiskbæk Lastvogns-Service i 13 år, mens Jesper Lundorff har været ansat i virksomheden i et års tid. De to kommende ejere udtaler til ttn, at der er travlt i transportbranchen, og det smitter naturligvis af på virksomheden. Kunderne skal have nye lastvogne og de brugte skal serviceres. Begge ejere understreger også, at det er meget vigtigt med god kundeservice.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078