23948sdkhjf

Stigning på 4.6 procent over de næste fem år

Prognosen dækker perioden 2006-12, og for 2006 anfører materialet en samlet tonnage ud af Danmark på 84,087 tons. Det sikrer det danske marked en placering som Skandinaviens næststørste eksport-luftfragtmarked, naturligvis overgået af Sverige, der genererede 165,348 tons luftfragt i samme år.

Danmark slår dermed lige netop Norge, der sendte i alt 74,162 tons eksport-luftfragt ud af landet.

Danmarks største eksport-luftfragtmarked er Asien, der i 2006 tegnede sig for 30,466 tons fragt, svarende til 36 procent af de samlede mængder. Denne trafik vil efter prognosen vokse med 5.3 procent årligt ? altså pænt over gennemsnittet. I 2012 vil således mængderne til Asien være vokset til ca 41,500 tons, svarende til en andel på 37 procent af de i alt 110,000 tons, Danmark til den tid vil sende i luften.

Danmarks næststørste marked er Nordamerika, der i 2006 opsugede 22,350 tons. Det vil i perioden vokse lidt under gennemsnittet til fire procent årligt, til 28,000 tons i 2012, hvor markedet således vil udgøre 25,000 tons.

ATA/ikke-IATA fragt

Det nye talmateriale gør det også muligt at tilnærme sig en vurdering af, hvordan fragten fordeler sig på IATA og ikke-IATA selskaber.

For Danmarks vedkommende er IATA-andelen omkring 79 procent i 2006-tal, mens Norge topper med 88 procent. Det svenske marked ligger lavere med sine 71 procent ? og det skyldes givetvis den omfattende chartertrafik ud af Sverige, drevet af de tunge industri-lokomotiver, der ofte har brug for her-og-nu transport af tunge eller out-size forsendelser til eksportmarkeder rundt om i verden.

I øvrigt siger prognosen også, at det svenske marked vil vokse med fem procent årligt frem til 2012, mens det norske marked vil vokse med 4.1 procent i samme periode.

Vækstmæssigt vil det finske marked dog vokse mest, nemlig med 5.2 procent fra77,687 tons i 2006 til 105,500 tons i 2012. For Finland er der desværre endnu ingen CASS-tal, der kan gøre en IATA-andel synlig.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062