International lup på dansk søfart
Det skete som led i regeringens handlingsplan for Danmark som Europas førende søfartsnation
En audit er en uafhængig vurdering af, hvorvidt medlemsstaten lever op til sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, og kyststat.
Auditeringen af Danmark fandt sted i perioden 18. ? 25. september 2006 og skete efter IMO?s frivillige kode for auditering af IMO?s medlemsstater (VMSAS).
- Auditeringen forløb godt, og det team, der auditerede Danmark, fandt, at Danmark levede op til de internationale konventioner. Auditteamet påpegede en række områder, hvor den danske maritime lovgivning og administration var nyskabende og dermed til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø, oplyser Søfartsstyrelsen.
Kritiske observationerAuditteamet havde dog en række observationer, som de ansvarlige myndigheder, det vil sige Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Farvandsvæsenet, Miljøstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Søværnets Operative Kommando, Danmarks Meteorologiske Institut, Kystdirektoratet og Fiskeridirektoratet, vil forholde sig til. Observationerne var ifølge auditteamet imidlertid af mindre betydning og forrykkede ikke det overordnede billede af en effektiv maritim administration i Danmark.
For at øge gennemsigtigheden af IMO?s audits af medlemsstaterne har Danmark som det første land besluttet at offentliggøre både auditrapporten og handlingsplanen vedrørende opfølgning på auditorernes observationer.
Blandt andet hæftede auditorerne sig ved, at søfartsmyndigheden i Danmark er opdelt på forskellige hver for sig meget kompetente myndighedsområder. Det kan måske være uheldigt, hvis der ikke er en overordnet funktion f.eks. i spørgsmål om forurenings-forebyggelse, mener gruppen, som opfordrer til, at man øger koordineringer efter en fast procedure.
Det hold, der auditerede Danmark, bestod af fire auditorer fra forskellige lande.
-----