23948sdkhjf

Transport-Tidende tester: Rodius

Moderne biler er kommet til at ligne hinanden mere og mere i strømligningens navn. En af få biler, der skiller sig ud fra mængden er Ssangyong Rodius. Den store koreanske MPV ligner faktisk design fra menneskehånd og ikke noget, der formgivet af computere og vindtunneler.
Det betyder også, at de fleste har en mening om Rodius markante ydre. Specielt den lidt rodede bagende, der aldrig var blevet godkendt på arkitektskolen i København, deler vandene.
Rodius markante design er også til stede i kabinen, der domineres af de centerplacerede instrumenter på fransk maner. Designet er både enkelt og overskueligt, og man kan som bekendt vænne sig til den unaturlige placering af instrumenterne.
Udstyrsgraden er høj og betjeningen virker forbedret, sammenlignet med den første Ssangyong model på det danske marked, den firehjulstrukne Rexton.
Sikkerhedsudstyret ligger også i den bedre ende med blandt andet ESP og Active Roll Over Protection.
Der er god plads, også til ind og udstigning. Sæderne er komfortable uden der er gået sofa i den.
Så det samlede chaufførindtryk er positivt, indtil Rodius begynder at trille.

Tung bil
Det er nemlig ikke nogen ubetinget fornøjelse at føre Rodius i dansen ude i trafikken. Det er en stor og tung bil med et lidt upræcist styretøj, der ikke virker helt stabil, når den bliver presset i kurverne. Det er dog langtfra kriminelt, men kræver lidt tilvænning.
Den 5-cylinderede Mercedes-Benz motor, har rigeligt med smidighed og styrke til at trække køreoplevelsen i positiv retning. Den virker fint sammen med T-tronic automatgearet, som også kommer fra Mercedes-Benz.
Rodius kan også leveres med en fem-trins manuel gearkasse.
Testbilen var en Rodius autocamper, men dimensionerne på varerummet viser klart, at Rodius har et hæderligt potentiale som varebil.
Varerummet er opgivet til en volumen på 2,6 kubikmeter, længden er godt to meter, bredden 108 centimeter og højden 115 centimeter.
Lasteevnen ligger på 740-775 kilo afhængig af version. Rodius må trække en trailer med bremser op til 2,5 tons.
Hvis man vælger en Rodius med firehjulstræk stiger trailervægten med yderligere 350 kilo.
SsangYong Rodius er langtfra nogen koreansk Mercedes, selv om der er komponenter fra det tyske luksusbilmærke. Men det er tydeligt, at ambitionsniveauet går i den retning, så bliver næppe den sidste SsangYong på det danske marked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065