23948sdkhjf

Vigtig politisk skatte-aftale sikrer vækst

Den nye aftale omfatter avancebeskatning, pool-fees samt indchartring af skibe, så Danmark står lige i den internationale konkurrence.

Formanden for Danmarks Rederiforening adm. direktør Torben Janholt, J. Lauritzen A/S siger:

- Dansk søfart er i betydelig fremgang, og succesen hænger i høj grad sammen med de positive signaler fra Christiansborg. Vi har netop nu et historisk højt ordreprogram på 300 skibe, og aftalen, der er sikret af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, vil betyde, at en ikke uvæsentlig andel af skibene vil komme under dansk flag. Hermed vil aktiviteten i de danske rederier fortsat vokse.

- Konkret har mit eget rederi J. Lauritzen A/S over 30 skibe i ordre til levering i de kommende år, og en større del end hidtil vil jeg nu kunne sætte under dansk flag til gavn for beskæftigelsen både på skibene og i rederikontoret, siger Torben Janholt.

Flere praktikpladser

Aftalen indebærer bl.a. også, at rederierhvervet stiller det nødvendige antal praktikpladser til rådighed for et optag på 200 kvalificerede studerende årligt på skibsofficersuddannelsen samt yderligere 50 ? 100 praktikpladser for ubefarne skibsassistenter, der skal videre som sætteskippere m.v.

I forvejen er Det Blå Danmark i gang med en stor rekrutteringskampagne omkringuddannelses- og karrieremulighederne. Den kampagne forstærkes nu med yderligere 10 mio. kr., hvilket er en fordobling.

Danmark førende

- Forslaget vil sammen med de øvrige tiltag i regeringens handlingsplan om Danmark som Europas førende søfartsnation medvirke til, at Danmark ikke blot når målet om at blive Europas førende ? men bliver en af verdens bedste søfartsnationer baseret på kompetence og kvalitet, siger formanden for Danmarks Rederiforening, adm. direktør Torben Janholt, J. Lauritzen A/S.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062