Ny operatør i stærk fremgang
Således har Custodia Shipping A/S l Hellerup lige nord for København på kun et halvt år formået at tilkæmpe sig en klar position i markedet. Man har specialiseret sig i tørlast med bulkskibe på mellem 25.000 og 58.000TDW, handysize og handymax.
I dag opererer Custodia omkring 15 tørlastskibe, hvoraf nogle er omfattet af en købsoption.
Adm direktør Claus Stahl føler sig velkommen i markedet. Selskabet består af seks yngre shippingfolk, hvoraf de fem på den kommercielle side er partnere.
Men han understreget, at den hurtige succes kun har kunnet lade sig gøre på baggrund af en gennemgribende branche-erfaring, et godt netværk samt i meget høj grad af troværdighed.
Især i det nuværende marked med meget høje fragter/hyrer er troværdighed vigtig, da de enkelte kunder og redere/operatører vil sikre sig, at de indgåede aftaler bliver overholdt, hvad enten markedet skulle stige eller falde, siger Claus Stahl og tilføjer:
- Tempoet i branchen er højt og kravene til likvide midler er store. Heldigvis er investeringslysten stor i tørlastmarkedet.
Custodia hører til de rederivirksomheder, der opererer andres skibe. Man chartret skibe ind fra andre operatører eller redere for enten af gå efter et kommende højere marked eller for at bruge skibene i selskabets eget laste-portofolio.
Win-winDesuden Indgås management aftaler, hvor Custodia simpelthen driver skibene for den enkelte reder med betaling.
- Det er ofte mindre redere som ikke har den tilgang til markedet, som vi har, og som ønsker at gøre brug af vores know how, Det gælder om at skabe en win-win situation for både os og den enkelte reder. Det handler simpelthen om, at optimere indtjeningen for begge parter, siger Claus Stahl.
Selv om det går godt for både operatører og redere i øjeblikket, er det dog én ting, som Claus Stahl kan være bekymret over: Vil der være shippingfolk nok herhjemme i betragtning af, at nye opgaver venter samtidig med at udlandet står på spring for at kapre danske shippingfolk.
Men Danmark har allerede en målrettet shippinguddannelse, og hans glæder sig over, at den i kraft af sin store udadvendthed og rigdom på oplevelser er attraktiv for vores dages unge.
-----