Køges store havneprojekt skudt i gang
Første fase i arbejdet bliver etablering af en helt ny adgangsvej ind langs Tangmoseområdet. Til efteråret starter de store anlægsarbejder med etablering af selve jorddepotet.
Det hele startede med, at Køge Komunne i 2004 indgik aftale med Skandinavisk Transport Center og Køge Havn om at overtage arealerne ved Søndre Havn, for at give kommunen mulighed for at sikre en videre udvikling af bykernen.
Med beslutningen om at etablere Køge Jorddepot er den vigtigste forudsætning for Køge Havns videre udbygning faldet på plads. Det opfyldte areal skaber således et stort erhvervsareal, som vil udgøre det fremtidige bagland for den meget store udvidelse af Køge Havns havnebassin. Udvidelsen af havnebassinet foretages samtidig med opfyldningen af deponiet.
En vigtig del af projektet er, at der skabes bedre offentlig adgang til havet, og at der etableres nye strande.
Positive analyserI samarbejde med Skandinavisk Transport Center/ Køge Havn, Køge Jorddepot og medarbejdere fra kommunen har rådgiver og entreprenør arbejdet intenst med projektets overordnede udformning og bidraget med analyser og beregninger, der har indgået som en vigtig del af myndighedernes behandling af projektet.
Myndighedsbehandlingen ? især vedrørende de miljømæssige forhold ? har taget længere tid end oprindelig ventet. Det skyldes ikke mindst, at der er foretaget mange boringer og analyser af undergrunden i og omkring området ved det fremtidige deponi.
Det viser sig, at undergrunder er fin.
Med klarhed omkring de myndighedsmæssige vilkår har bestyrelsen i Køge Havn og Køge Byråd godkendt rammerne for arbejdet med et bruttobudget på 950 mio. kr. Bruttobudgettet er opgjort som den samlede anlægsudgift for deponi og havn samt driftsudgiften for deponiet under opfyldningsperioden.
Ny slags spunsKøge Havn betaler undervejs i anlægsarbejdet de anlæg, der vedrører selve havnen, og når opfyldningen går i gang, modtager Køge Jorddepot afgifter for at modtage den forurenede jord til deponiet. Om ca. 35 år afvikles Køge Jorddepot som virksomhed. Det opfyldte areal sælges til Køge Havn og selskabets gæld vil være fuldt afviklet.
De væsentligste etaper er at etablere adgangsveje, spunsvægge, deponi, køreveje, deponi, dækmoler, havneinstallationer, kanaler/ gang- og kørebroer og strande
Der skal sættes mange spunsjern ned i havbunden, endog af en type, som kun er anvendt ét sted før i Danmark. Det drejer sig om en type spunsjern, der med kemiens hjælp er 100 procent tæt, når det først er placeret.
Større skibeAnlægget af de store moler til havnen vil ske i flere faser. Allerede i 2008 forventes en del af molen mod sydøst at blive anlagt. Det vil bedre sikkerheden for den allerede eksisterende skibstrafik i form af mindre bølge-uro i havnen. I 2012 forventes resten af molekonstruktionen opført. Samtidig uddybes det nye havnebassin, så de større skibe kan komme ind, og den nye kaj-gade ved deponiet ventes at stå færdig et par år senere.
I dag vurderes projektet fuldt afsluttet om 12-13 år.
-----