23948sdkhjf

Modul-beredt

Sønderjysk vognmand vil køre med modulvogntog fra Padborg til Sjælland

Sønderjysk vognmand vil køre med modulvogntog fra Padborg til Sjælland



Det sønderjyske vognmandsfirma Per Damgaard Transport ApS i Padborg, vil være med helt fra starten, når det bliver tilladt at køre med modulvogntog på danske veje. Vognmand Per Damgaard fortæller, at han hos Skifter Lastbil A/S har bestilt to nye Volvo FH16’ som lange chassiser, der skal bygges op med fast lad på 7,82 meter. Desuden har han bestilt to nye HFR dollyer, der skal køre efter de to nye Volvoer i to modulvogntogskombinationer.
Endnu ved den sønderjyske vognmand ikke om destinationen på Sjælland bliver Brøndby eller Høje Taastrup.
Med fra start
Men uanset hvordan udviklingen kommer til at gå på dette punkt, vil vi udnytte muligheden helt fra starten. Det er gavnligt for miljøet, og da der samtidig er stor efterspørgsel blandt vognmænd efter gode chauffører, så er denne løsning med til at trække i den rigtige retning. Vi kan uden videre gå fra at sende tre vogntog af sted til to modulvogntog, og derfor passer løsningen perfekt til vores virksomhedm siger han.
Per Damgaard ser gerne, at der kommer et krav om, at chauffører, der skal køre med modulvogntog, f.eks. har mindst tre års erfaring i kørsel med almindelige vogntog.
Stykgods
Per Damgaard Transport ApS er en af virksomhederne bag Transportgruppen og transporterer bl.a. store mængder stykgods og partilaster mellem Padborg og Sjælland. Salgsarbejdet med de to nye Volvoer er forestået af salgskonsulent Per Toustrup hos Skifter Lastbil A/S i Aabenraa.
På billedet ses Peter Andersen chef for kommunikation og marketing hos Volvo Danmark, vognmand Per Damgaard samt lastvognssælger Per Toustrup fra Skifter Lastbil A/S i Aabenraa
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062