Certifikatkrav udsat
Krav om førercertifikat til teleskoplæsser foreslås udsat til 1. januar 2008
Reglerne for førercertifikat til teleskoplæssere med gafler er under revision, og et enigt regeludvalg foreslår nu, at kravet skal gælde fra 1. januar 2008. Kravet om førercertifikat til teleskoplæssere med gafler blev i februar måned i år udsat fra 1. marts til 1. juni 2007, idet Arbejdsmiljørådet havde ønsket reglerne ændret og fristen udskudt.
To certifikaterEt enigt regeludvalg foreslår nu, at kravene, der skal gælde fra 1. januar 2008 bliver sådan, at teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, udelukkende må føres af personer, der er i besiddelse af kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser. Førere af teleskoplæssere, der er monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder, skal være i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat, kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser.
Der vil blive indført to certifikattyper, nemlig Teleskoplæsser A og B.
-----