Ny Lufthavnsdirektør i Kastrup
Brian Petersen er udpeget til ny adm. direktør for Københavns Lufthavne A/S. Han afløser Niels Boserup, som efter 16 år i direktørstolen, går på pension.
Valget er faldet på Brian Petersen på grund af hans internationale erfaring med og evne til at skabe vækst
Det er aftalt med bestyrelsen, at Brian Petersen tiltræder snarest muligt og senest den 1. juli. Før Niels Boserup afleverer stafetten, vil han introducere sin afløser.
Senest i KinaBrian Petersen er General Manager i den globale dagligvarekoncern Procter & Gamble. Med base i Guangzhou er han ansvarlig for en betydningsfuld del af det kinesiske marked og har et stort ledelsesansvar. Fokus på kunderne har ført til gode forretningsmæssige resultater gennem Brian Petersens 19 år hos Procter & Gamble. Gennem karrieren har han haft lederstillinger i England, Sverige, Tyskland, Marokko, Schweiz og senest i Kina.
-----