23948sdkhjf

Modstand mod takststigning på Euro4

Tyske handelsvirksomheder kræver at Euro4-lastvogne bliver i den billige maut-klasse

Tyske handelsvirksomheder kræver at Euro4-lastvogne bliver i den billige maut-klasse



Fra 1. oktober stiger den tyske kilometerafgift på de miljøvenlige Euro4-lastvogne. Årsagen er, at Euro4 fra den dato er standard på alle nyindregistrerede lastvogne i Europa. Derfor forsvinder argumentet for at give rabat på ’maut’en’ og Euro4 klassificeres derfor sammen med Euro3-lastvognene, der forurener betydeligt mere.

Både tyske vognmænd og de tyske lastvognsfabrikanter har protesteret, fordi nedklassificeringen fjerner motivationen til at skifte til de mere miljøvenlige Euro4 lastvogne. Nu har brancheorganisationen for de tyske engros- og udenrigshandelsvirksomheder (BGA) tilsluttet sig kritikken. BGA mener, at lastvogne med Euro4-motor bør kunne køre til den lave maut-takst i yderligere tre år, indtil emissionsstandarden Euro5 bliver lovpligtig på alle nyindregistrerede køretøjer i 2009.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078